x

Adele slår ny salgsrekord

Adele slår ny salgsrekord

Den britiske sanger og sangskriver slår hermed rekorden, der før tilhørte Taylor Swift

Adeles nye studiealbum 30 er allerede det bedst sælgende album i USA i 2021. Denne rekord har Adele slået indenfor blot tre dage efter albummets udgivelsesdato, oplyser Billboard.

Hun slår Taylor Swift af posten med mere end 500.000 solgte albumeksemplarer indenfor den første halvdel af ugen, altså mellem den 19.-21. november. Dette er bedre end Taylor Swifts album Evermore, der indtil videre har solgt 462.000 eksemplarer i 2021. Adeles nye album har også allerede haft den største salgsuge i 2021 og slår dermed også Red (Taylor's Version), som solgte 369.000 eksemplarer i sin debutuge.

30 har også skrevet Spotify-historie. Det blev for nyligt offentliggjort, at Spotify eksklusivt har ændret platformens shufflefunktion på Adeles opfordring. Da albummet landede den 19. november, havde Adele et ønske til Spotify om, at sangene på hendes album udelukkende skulle kunne afspilles i den rigtige rækkefølge. Spotify fulgte op på Adeles ønske og ændrede funktionen således, at albummets sange ikke automatisk afspilles i tilfædig rækkefølge. Shuffle-funktionen eksisterer stadig, men lytteren skal selv aktivt slå den til, oplyser BBC. 

Twitter forklarede Adele til sine fans, hvorfor hun ønskede at få fjernet shuffle-funktionen: ”Vi laver ikke albums med så meget omhu og omtanke i vores trackliste uden grund. Vores kunst fortæller en historie, og vores historier skal lyttes til, som vi havde tænkt det. Tak Spotify for at lytte.” 

Til opslaget svarede Spotify: ”Alt for dig.”

LÆS OGSÅ: Spotify ændrer shufflefunktion på Adeles opfordring

Lyt til hele Adeles nye album 30 lige her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA