Nyhed

Nu flytter DRTV ind i elbilen

GAFFA.dk - alt om musik

Fremover kan du følge med i udsendelserne fra DR, når du holder parkeret i din elbil – hvis elbilen altså er den svenske Polestar 2

Steaming vil fremover ikke kun være noget, du har på dit tv, tablet eller smartphone. Firmaet bag elbilen Polestar 2 har lige lanceret deres nye streamingtjeneste, som de kalder DRTV, og den bliver tilgængelig i deres elbil, Polestar 2.

DRTV vil streame DRs indhold såsom live-tv, film, dokumentarer, serier og meget mere, men det bliver ikke muligt hvornår som helst. For bilen skal nemlig holde stille, og den skal være i parkerings-tilstand, før den tjeneste bliver aktiv på bilens 11”-skærm.


I en pressemeddelelse fortæller Henrik Bang, den administrerende direktør for Polestar i Danmark, at de har arbejdet i to måneder på funktionen, og at de har planer om at fylde endnu mere dansk streaming-indhold ind i bilens medieafspiller.

Hvad der for alvor gør en streaming-tjeneste spændende i elbiler som Polestar 2 er, at det nu er muligt at sætte sig ned og følge med i nyheder, film og lignende, mens bilen tanker strøm på batteriet. Det er ikke mindst interessant, hvis du har børnene med på bagsædet og skal bruge en times tid på at fylde strøm på.

Henrik Bang fortæller i pressemeddelelsen, at måden, vi bruger vores gadgets på, er en del af, hvem vi er, og han mener, at bilen skal være i samme kategori.


LÆS OGSÅ: Den ikoniske musikafspiller, Winamp, er på vej tilbage

ANNONCE