Nyhed

Google på vej med eget smartwatch

GAFFA.dk - alt om musik

Det er internetnyhedsmediet Insider der kan fortælle, at det ser ud til, at Google er på vej med et smartwatch – noget der har været forventet i mange år.

Uret har fået kodenavnet Rohan, og det skulle ramme markedet til næste år og have en rund urskive helt uden ramme.

På hardwaresiden er det nye ur ikke noget specielt, det har en pulsmåler, og batteriet skal lades op dagligt. Det skulle bruge specielle urremme, så du kan ikke rende ned og købe din favoriturrem og sætte den på det nye smartwatch. Samtidig skulle det ikke blive helt billigt, The Verge kan fortælle, at det skulle komme til at koste mere end en FitBit-enhed.


Når det kommer til den software, der driver uret, skulle det være her, magien finder sted. For Rohan skulle, som det også gælder for Pixel-telefonen, være en platform, der viser, hvad Google kan. I dette tilfældet skulle det være den nye version af det operativsystem, som driver en del smarte ure, Wear OS 3.

Google vil rigtig gerne ind på det marked, der er domineret af Apple Watch og Samsung, og det bliver spændende at følge, om Rohan kan blande sig i feltet.

LÆS OGSÅ: Sonos lækker detaljer om ny mini-højttaler


ANNONCE