GAFFA.dk – alt om musik
Der er blevet registreret coronasmitte til Jung-koncert, der blev afholdt torsdag den 2. december i Royal Arena, og derfor er alle gæster blevet opfordret til at blive testet.
Det skriver BT og Ekstra Bladet.
Koncertgæsterne har fået en mail fra bookingbureauet United Stage og billetudbyderen TicketMaster.
- Vi har været i kontakt med smitteopsporingen, som opfordrer alle, også færdigvaccinerede eller tidligere smittede, til at blive testet hurtigst muligt, står der i mailen ifølge Ekstra Bladet.
Gæsterne er blevet bedt om at blive testet på dag 4 og 6 dag efter koncerten.
Styrelsen for Patientsikkerhed bekræfter mandag aften til Ritzau, at der er konstateret smitte ved koncerten.
De opfordrer til, at gæster får en antigentest, der også er kendt som lyntest.
Royal Arena har plads til op mod 17.000 siddende og stående gæster, fremgår det af koncertsalens hjemmeside.
Søndag var der fundet ti tilfælde af smitte med coronavarianten Omikron efter en koncert med dj Martin Jensen lørdag 27. november, oplyste Styrelsen for Patientsikkerhed over for TV2 Nord.
/ritzau/