Nyhed

Ikke mere podcast på Facebook

GAFFA.dk - alt om musik

I løbet af sommeren lukker det sociale medie for muligheden for podcast og live talk-shows. Det sker kun et års tid efter, de muligheder blev introduceret

Firmaet bag verdens største sociale medie, Meta, har bekræftet overfor internetmediet Bloomberg, at de udfaser deres podcast-muligheder, herunder også Soundbites og deres audio-hub.

Audio-hub var oprindelig tænkt som en konkurrent til Clubhouse, hvor brugerne kunne lave interaktive podcasts. Men allerede fra slutningen af denne uge vil det ikke længere være muligt at lægge podcasts eller shows online her. Samtidig fortæller Meta, at de vil blive fjernet helt d. 3. juni.


Meta fortæller også, at hvor Audio-hub og Soundbites lukker, vil Live Audio Rooms bliver smeltet sammen til Facebook Live. Denne beslutning sker angiveligt, fordi Meta ønsker at fokusere på, hvad de selv kalder for "meningsfulde oplevelser".

Samtidig ønsker Meta angiveligt at fokusere mere på deres Metaverse og online-shoppingsmuligheder, ikke mindst gennem deres AR og VR-tjenester.

Facebook fik aldrig rigtig noget godt fodfæste som podcast-platform. Angiveligt var Apple og Spotify for store konkurrenter, og Cloubhouse var alt for etablerede.


Fremover ønsker mediegiganten derfor at fokusere på deres styrker og de tjenester, der allerede har godt fat på.

LÆS OGSÅ: Nye kreative muligheder på SnapChat

ANNONCE