Nyhed

Danmark ude af Eurovision

GAFFA.dk – alt om musik

Reddi og "The Show" gik ikke videre

Det blev ikke til en finaleplads for den danske rockkvartet Reddi og deres sang "The Show", da de tirsdag aften deltog i den første ud af to semifinaler til Eurovision Song Contest i Torino.

I alt 17 lande dystede ved den første semifinale, og ud af disse gik 10 videre til finalen, og her var Danmark altså ikke med. Sangens præcise placering bliver dog først oplyst efter finalen på lørdag, skriver DR. Ifølge DR havde bookmakerne spået sangen en 15. plads i semifinalen og dermed, at den ikke gik videre.


De 10 lande, som gik videre til finalen, var Schweiz, Armenien, Island, Litauen, Portugal, Norge, Grækenland, Ukraine, Moldova og Holland.

Finalen finder sted på lørdag den 14. maj i Torino, hvor Ukraine ifølge bookmakerne er storfavoritter.

Danmark har ikke været med i en Eurovision-finale siden 2019, hvor Leonora fik en 12. plads med "Love is Forever". Showet blev aflyst i 2020 på grund af corona, og sidste år gik Fyr & Flamme ikke videre med "Øve os på hinanden".


LÆS OGSÅ: Måneskin drager på stor turné – og besøger Danmark

ANNONCE