x

Kom til Roskilde Festival 2003 med Klub GAFFA-rabat

Kom til Roskilde Festival 2003 med Klub GAFFA-rabat

Oplev bl.a. Coldplay, Metallica, Queens Of The Stone Age, Kashmir, Iron Maiden, Junkie XL, The Delgados, Slovo og circa 150 andre navne på Roskilde Festival 2003, der finder sted fra 26.-29. juni.

GAFFA og Roskilde Festival har netop indgået en samarbejdsaftale vedr. produktion af årets program og den daglige festivalavis, Roskilde Daily.

Men som bekendt, når det regner på præsten, så drypper det på degnen, og denne nye aftale kommer således også Klub GAFFAs medlemmer til gode!

Derfor iler vi med de gode nyheder, som betyder, at Klub GAFFA kan tilbyde jer billet til Roskilde Festival 2003 - med 10% rabat.

Der bliver tale om to typer billetter.

Billet 1 - er inklusiv camping fra 22.juni og koster normalt kr. 1.150 (+ gebyr). Men som Klub GAFFA-medlem kan du nu få den for kr. 1.035 (+ gebyr).

Billet 2 - er inklusiv camping fra 25.juni og koster normalt kr. 1.050,- (+ gebyr). Klub GAFFA-pris: 945,- (+ gebyr)

Men vær opmærksom på følgende:

Det bliver kun muligt at købe een billet pr. klub-medlem, og billetkøb kan kun foretages via klub.gaffa.dk, og kun med betaling over nettet. Billetten overføres automatisk til dit Klub GAFFA/Ebillet-kort.

Billetsalget går i gang snarest og vil blive annonceret via nyhedsbrev og på klub.gaffa.dk. Så hold øjnene åbne.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA