Nyhed

Nick Cave hylder Jeffrey Lee Pierce

Også The Raveonettes medvirker på et hyldestalbum til The Gun Club-sangeren

En lang række prominente navne inklusive Nick Cave, The Raveonettes, Mark Lanegan og Debbie Harry har færdiggjort sange efterladt af The Gun Club-sangeren Jeffrey Lee Pierce, der døde i 1996. Resultatet kan høres på albummet "We Are Only Riders – The JLP Sessions Project", der udsendes til januar.

Jeffrey Lee Pierce samlede i 1980 et band, der i 1981 debuterede under navnet The Gun Club. Året efter udsendte bandet pladen "Miami" på Blondie-guitaristen Chris Steins pladeselskab Animal Records. Samarbejdet med Stein betød, at Blondie-sangerinden Debbie Harry medvirker på pladen, uden at det dog gav bandet det helt store gennembrud.

Bandet havde frem til den naturlige opløsning i forbindelse med Pierces død i 1996 et fluktuerende line-up, hvor Kid Congo Powers (The Cramps og The Bad Seeds) og Patricia Morrison (The Sisters of Mercy og The Damned) er den mest kendte navne, der har optrådt med Pierce.


Men trods manglende succes har Jeffrey Lee Pierce alligevel inspireret både de musikere, der kom tæt på ham, og andre der blot har hørt hans musik, og nu er en flok af dem gået sammen for at hylde den amerikanske sangskriver. Men i stedet for at kaste sig over deres favoritter, har de valgt at færdiggøre nogle af de sange, Pierce aldrig selv fik indspillet.

Det er der kommet et album ud af, hvor Nick Cave og Debbie Harry arbejder sammen på sangene "Free To Walk" og "Lucky Jim", samtidig med at de også bidrager med individuelle tracks.

"We Are Only Riders – The JLP Sessions Project" udkommer 11. januar 2010 og indeholder følgende:


1 Nick Cave – 'Ramblin' Mind'
2 Mark Lanegan – 'Constant Waiting'
3 The Raveonettes – 'Free To Walk'
4 Debbie Harry – 'Lucky Jim'
5 Lydia Lunch – 'My Cadillac'
6 David Eugene Edwards – 'Ramblin' Mind'
7 The Sadies – 'Constant Waiting'
8 Mark Lanegan & Isobel Campbell – 'Free To Walk'
9 Lydia Lunch – 'St. Marks Place'
10.Crippled Black Phoenix – 'Bells On The River'
11.Cypress Grove – 'Ramblin' Mind'
12.Johnny Dowd – 'Constant Waiting'
13.Nick Cave & Debbie Harry – 'Free To Walk'
14.Mick Harvey – 'The Snow Country'
15.David Eugene Edwards & Crippled Black Phoenix – 'Just Like A Mexican Love'
16.Lydia Lunch, Dave Alvin, And The JLP Sessions Project – 'Walkin' Down The Street (Doin' My Thing)'

ANNONCE