Nyhed

Danish DeeJay Awards og Club Awards afholdes i weekenden

De to næsten ens klub-orienterede awardshows afholdes i påsken

Denne søndag i Valbyhallen afvikles den årlige prisuddeling Danish DeeJay Awards (DDJA), der belønner dj's, kunstnere, producere og andre relevante folk, der har bidraget til det danske dj-miljø. Lørdag selvsamme weekend afvikles Club Awards, et nyere initiativ, der uddeler priser til en god portion af de samme mennesker. Arrangørerne bag Club Awards tæller blandt andre en af de tidligere hovedmænd bag DDJA, og foregår i øvrigt knap 200 meter væk. Det virker måske mærkeligt, og det er da heller ikke nogen helt almindelig historie, der ligger bag arrangementerne.

GAFFA har taget en snak med en arrangør fra både DDJA og Club Awards, for at forsøge at finde en forklaring på, hvorfor to så ens awardshows finder sted så tæt på hinanden. Interviewsene med de to parter, Morten Brønnum fra DDJA og Jesper Green fra Club Awards, skulle have bragt klarhed over forskelle og ligheder i de to arrangementer, men kom hurtigt til at handle om to kolleger og kammerater, der valgte at gå hver til sit for at indfri deres visioner. Brønnum og Greens historier ligger meget langt fra hinanden, og hvilken der ligger tættest på sandheden er ikke så nemt at gennemskue, og derfor ridser vi dem begge op i korte træk, så folk selv kan bedømme.

Hele artiklen kan læses her: Danish DeeJay Awards vs. Club Awards.


DDJA finder sted søndag den 4. april i Valbyhallen, hvor dørene slåes op klokken 18.00 Billetter kan købes via GAFFA Live. Club Awards finder sted lørdag den 3. april i Klub Danmark hallen, dørene åbnes også her klokken 18.00. Billetter kan købes via GAFFA Live.

ANNONCE