Nyhed

Politiet melder om rolig start på Roskilde Festival

På trods af 212 anmeldelser og 22 anholdelser melder politiet om en forholdsvis fredelig Roskilde Festival indtil videre

Midt- og Vestsjællands politi kan fortælle om det sædvanlige antal anmeldelser på årets Roskilde Festival, og der er stadig ingen sager af alvor karakter. Døgnrapporten kan fortælle om det nøjagtigt samme antal anmeldelser som sidste år, nemlig 212 anmeldelser.

Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands politi kan fortælle, at der indtil videre har været 22 anholdelser, og at det traditionen tro har været en yderst fredelig festival, når man tager antallet af festivalgæster i betragtning:

- Vi er godt tilfredse med, hvordan forløbet af festivalen har været indtil nu. Der har været det sædvanlige tyverisager og sager omkring folk, der prøver at komme ind på festivalen, siger han og fortæller om antallet af narkosager:


- Vi har sigtet nogle stykker for narkorelateret kriminalitet, men det har stadig været på et forholdsvist lavt niveau. Så det er også i småtingsafdelingen.

Hvis man alligevel skulle være i den ulykkelige situation, at man har fået stjålet sine ejendele, kan man anmelde tyverierne i politivagten på Maglegårdsvej 8, der sidder på slagteriskolen, eller på www.politi.dk.

ANNONCE