Nyhed

Paul McCartney genudgiver soloplader

Solodebutpladen samt "McCartney II" kommer nu i nye versioner med materiale, der ikke har været udsendt før

Paul McCartney udsendte i 1970 sit første soloalbum kun en uge efter officielt at have forladt The Beatles, og det album samt første soloalbum efter opløsningen af Wings genudgives til juni med ekstramateriale og dvd'er.

Det første album hedder bare "McCartney" og indeholder blandt andet sangen "Maybe I'm Amazed". I den nye udgave får man hele det originale album i en remastered udgave, og så kommer albummet desuden i tre udvidede udgaver. Den kommer i en 2-disc Special Edition, der indeholder det originale remastererede album plus syv bonusnumre inklusive de tidligere ikke udgivet tracks "Suicide" og "Don't Cry Baby".

For samlere vil genudgivelsen også komme i en 3-disc pakke (2 cd'er, 1 dvd) Deluxe Edition som vil inkludere en dvd indeholdende sjældne og tidligere usete optagelser, en 128-siders hard copy-bog med mange eksklusive og uudgivede billeder af Paul og Linda McCartney, originalt artwork, downloadable hi-res audio version af de remastererede album og bonus tracks, en illustreret "history of the making of the album" og udvidet track by track-information til de to audio discs ligesom der er detaljeret historisk information om filmindholdet. Albummet genudgives desuden på 180 gram vinyl.


Ti år senere havde Paul McCartney lagt Wings i graven og var klar med "McCartney II", der nu også genudgives i fire versioner. Ud over den remasterede og vinylversionen har 2-disc Special Editionen otte bonusnumre inklusive b-sider og alternative versioner. Den store 4-disc udgave (3 cd'er, 1 dvd) Deluxe Edition af "McCartney II" indeholder ikke alene en eksklusiv bonus dvd med sjældent og tidligere uset materiale (inklusive optrædender af "Coming Up" og den nye video af det ikke udgivet "Blue Sway" nummer), men indeholder ekstra otte sjældne bonus-audio-sange – helt eksklusivt for denne specifikke udgivelse/edition.

Derudover har "McCartney II Deluxe Edition" også en 128-siders hard copy bog, hvori der er mange ikke tidligere offentliggjorte fotos taget af Linda McCartney, originalt album og single artwork, downloadable hi-res audio version af det remastererede album en illustreret "history of the making of the album" og udvidet track by track-information til de tre audio discs ligesom der er detaljeret historisk information om film indholdet.

Udgivelserne er en del af Paul McCartney Archive Collection, en ambitiøs genudgivelsesserie, der omfatter 41 år af klassisk materiale fra den mest succesrige sangskriver og artist i musikhistorien. I november 2010 udkom den første titel i Archive Collection serien, nemlig det klassiske Paul McCartney & Wings-album "Band On The Run", og til juni kommer de næste to genudgivelser, der også vil være tilgængelige i digitale udgaver til download.


ANNONCE