Nyhed

Anker Boye bøjer sig for presset

Odenses borgmester har nu trukket sig fra formandsposten i HCA-fonden efter den hårde kritik af åbningsshowet i Parken

Den massive kritik, der har fulgt i kølvandet på H. C. Andersen-showet i Parken i april, har nu fået Odenses borgmester, Anker Boye, til at trække sig fra formandsposten for HCA-fonden.

"Fokus skal tilbage på H.C. Andersen og væk fra mig”, siger Anker Boye til Fyens Stiftstidende.

Han oplyser desuden, at der tirsdag forelægges et nyt budget for bestyrelsen, der både balancerer og rummer en passende reserve.


“Det har været en vanskelig situation. Mest af alt har det været hårdt at se dette nationale projekt ude i et sådant blæsevejr. Jeg har ikke noget højere ønske end at få flyttet fokus tilbage på Andersen”, udtaler Odense-borgmesteren videre.

Formandsposten i HCA-fonden overtages af næstformanden i fonden, Poul Bache.

ANNONCE