Nyhed

Sanger stage-divede i døden

Forsanger for engelsk upcoming-orkester omkommet efter Club NME-koncert

Patrick Sherry, frontmand i Leeds-orkestret Bad Beat Revue, er død efter et voldsomt styrt fra scenen på Leeds-klubben The Warehouse. Sherry ville sætte et markant punktum for bandets koncert, men hans vilde finale-hop kiksede og frontmanden faldt på sit hoved, dødeligt såret.

Bad Beat Revue optrådte som del af en Club NME-aften, arrangeret af det populære musikmagasin af samme navn. De var et band på vej frem og tiltrak sig efterhånden seriøs pladeselskabs-interesse - ikke mindst på grund af Sherrys ry som en energisk og karismatisk frontmand.

ANNONCE