Nyhed

Lørdagsbilletter til Roskilde udsolgt

Alle billetter til dagen, hvor blandt andre Metallica, The National og Sigur Rós spiller, er nu solgt

Roskilde Festival sælger både partout- og endagsbilletter, og nu er endagsbilletterne til lørdag udsolgt.

Om lørdagen spiller blandt andet følgende navne på Roskilde Festival: Metallica, The National, Sigur Rós, When Saints Go Machine, Quadron, Efterklang og Iceage. Man må antage, at hovedårsagen til, at lørdag er den først udsolgte festivaldag, er den nylige offentliggørelse af Metallica som hovednavn netop den dag. 

På festivalens andre dage vil der ligeledes komme nogle store kunstnere heriblandt Kraftwerk, Queens of the Stone Age, Rihanna, Slipknot, Volbeat, Animal Collective, Crystal Castles, James Blake, Airbourne, Black Rebel Motorcycle Club, Den Sorte Skole, Miguel, Kendrick Lama, C2C og Dead Can Dance.


Der er i øvrigt stadig endagsbilletter til de resterende dage samt partoutbilletter. Find billetterne via GAFFA Live.

Roskilde Festival 2013 løber af stablen den 29. juni-7. juli.

ANNONCE