Jeg har egentlig ikke tænkt mig at skrive frem over, da dette er min visuelle dagbog og ikke en skrivende blog. Men jeg vil alligevel give en kort introduktion til mine tanker omkring min Roskilde Festival igennem Gaffa.

Hver dag vil der komme en dokumentation om min festival, hvad det bliver ved jeg endnu ikke, da Roskilde for mig er et virvar af oplevelser, sanser, op og ned ture og et stort kaotisk frirum. På mit fjerde år på festivalen føler jeg efterhånden at jeg har set det meste, samtidig med at jeg nu i år skal se Roskilde igennem andre øjne. Det bliver en visuel dagbog ført af mig og mit kamera, og hvad det så indebærer glæder jeg mig til at se og dele.

Jeg har valgt at dokumentere min rejse fra start til slut, dvs. fra opbygningen til "nedrivningen", eller sagt med andre ord, fra finheden til skidtet. Alle billederne vil være i kronologisk rækkefølge. Velkommen til.