Nyhed

Riffs og rampelys: Fra Rocksmith til Rockstar

Hvad har guitarspillet Rocksmith 2014 til fælles med årets mest hypede udgivelse GTA V, og kan man lære at spille guitar af en zombie? Tag med på GAFFAs reportagetur til London.

Riffs og rampelys: Fra Rocksmith til Rockstar Hvad har guitarspillet Rocksmith 2014 til fælles med årets mest hypede udgivelse GTA V, og kan man lære at spille guitar af en zombie? Tag med på GAFFAs reportagetur til London.

Tænk, hvis man kunne lære at spille på guitar helt uden alt det der irriterende og kedelige noget med at sidde og øve sig på skalaer og lære at aflæse noder og tabulaturer. Bare stille og roligt blive bedre, mens man jammer derudad til sine yndlingsrocknumre hjemme i stuen, mens man tålmodigt guides gennem et farvestrålende, intuitivt 3D-landskab af nøje afstemt musikalsk respons. Og lige pludselig flænser man sig fejlfrit igennem The Chimera af Smashing Pumpkins. Lyder det ikke fabelagtigt?

Det er ideen bag guitarspillet Rocksmith 2014, den nye og forbedrede version af Rocksmith fra 2012. En digital guitarlærer, hvis første udgave solgte 1,4 millioner eksemplarer og i marts i år blev kaldt "den hurtigste måde at lære at spille guitar på" af en amerikansk forbrugerundersøgelse.


En måneds tid før udgivelsen rammer butikshylderne verden over – det har de nu – er GAFFA taget til London for at kigge nærmere på spillet, der kan bringe en nærmere til guitarsolodrømmene – på en sjov måde, vel at mærke. Spillet præsenteres selvfølgelig i passende rock-autentiske omgivelser i de centralt placerede Gibson Guitar Studios i en sidegade til Oxford Street. Rocksmith adskiller sig nemlig skarpt fra tidligere guitarspil såsom Guitar Hero og Rock Band ved, at plasticinstrumenterne er smidt ud til højre. Rocksmith spilles på rigtige elguitarer, måske endda den, man har stående derhjemme i forvejen, som så kobles direkte sammen med spillet via konsollen og et Rocksmith-USB-stick. Rigtig rock'n'roll, altså. Og med Rocksmith 2014 kommer man tættere på den autentiske rockguitarfornemmelse end nogensinde, lover udviklerne.

Det er en god dag til udforskning af den digitale spilverdens eksplosivt voksende muligheder. Præsentationen foregår nemlig på lige præcis den dag, hvor årets absolut mest hypede spil, Grand Theft Auto V, sendes på gaden. Så GAFFA ankommer til et London, hvor der er GTA V o-v-e-r-a-l-t. På busser, på husgavle, i alle butiksvinduer, på gigantplakater overalt i subwayen, på forsiden af aviser og magasiner. Det kontroversielt voldelige spil, hvis digitale legeplads er større, vildere og friere end nogensinde, har kostet 265 millioner dollars at lave og er dermed det dyreste spil i verdenshistorien. Og mens jeg går op ad trapperne til Gibson-studierne på anden sal, har GTA V såmænd for længst tjent den sjat millioner ind igen. Ved midnatstid samme aften har spillet efter blot én dag i handlen omsat for svimlende 800 millioner dollars.

Spillet indretter sig efter dig


At GTA V blot tre dage senere vil have indtjent mere end den globale musikindustri omsætter på salg af musikudgivelser på en hel måned, ved vi ikke endnu derinde i guitarstudierne denne eftermiddag. Men de to spil har en interessant ting til fælles: Ligesom GTA V slynger Rocksmith 2014 også sine digitale arme omkring dig i et tilpasset kram, der passer lige præcis til dig, og hvordan du spiller. Den slags kunne spil ikke før i tiden, men der er sket meget med den kunstige intelligens i digitale underholdningsmedier siden, så det kan de nu. Vil man sidde hele dagen og nørde med et enkelt guitar-riff i Rocksmith, fordi man er komplet nybegynder eller bare gerne vil udføre det helt perfekt, så indretter spillet sig efter det i tempo og tone.

Det samme gør Grand Theft Auto-serien, bare på en anden måde: Man kan stryge den tempofyldte vej gennem spillets kup og missioner, og man har fuld frihed til at hærge løs i den digitale by som en vanvittig voldspsykopat. Men man kan også bare cykle sig en stilfærdig tur i bjergene eller cruise rundt i gaderne og lytte til mexikansk electronica i bilradioen. Eller gå til yoga.

Den virtuelle jam-session


Den mest elastiske del af Rocksmith 2014 er spillets nyeste feature, den såkaldte session mode, hvor man kan jamme med et virtuelt band, der tilpasser sig ens spillestil og dygtighed, uanset om man stadig fumler med strengene eller fyrer de vildeste guitarsoloer af. En fuldstændigt opslugende oplevelse, kan man se på en langhåret fyr, der sidder med en hvid elguitar foran en monitor i hjørnet, forsvundet ind i en improviseret jamsession, der gnistrer frem på skærmen i glødende farver. For de mindre øvede, der lige skal have styr på skalaer og simple akkordgreb, inden de fordyber sig i en improviseret blues, er spillet fyldt med minispil og udfordringer, der langsomt skubber ens teknik i den rigtige retning.

Spillets chefdesigner Paul Cross viser os igennem nogle af de nyeste tilføjelser, og bagefter kan vi sætte os ved hver vores monitor med ørebøffer på og en elguitar i favnen og kaste os ud i dagens udfordringer i den digitale guitarskole. Jeg går til sagerne med en vis entusiasme. Jeg har spillet meget guitar gennem årene, men kun efter noder. Som i absolut kun efter noder. Men jeg har altid godt kunnet tænke mig at lære at spille elguitar, at være bedre til akkorder og at kunne improvisere i det hele taget, så i virkeligheden kunne jeg være Rocksmiths kernepublikum.

Og så måske alligevel ikke. Sagen er nemlig den, at ligesom i eksempelvis Guitar Hero-serien, visualiseres de toner, man skal spille, via kulørte punkter, der flyder ned mod en i en stadig strøm. For at man kan finde rundt, har strengene på guitaren fået forskellige farver på skærmen, mens de enkelte bånd på guitaren er nummereret, og selvom det helt sikkert er lavet på den måde for at gøre hele indlæringsprocessen mere intuitiv for Rocksmith-spilleren, er det faktisk ret svært at vænne sig til, hvis man kan noder i forvejen. Det føles som at skulle lære at læse på ny, fordi der er nogen, der har fundet på noget smartere end alfabetet. Hjernen stritter naturligt nok imod. Hvorfor er det egentlig gjort på den måde? spørger jeg Paul Cross.


– Vi vil lære folk at spille guitar på en ny måde. Det tager flere år at lære noder, og mange synes, at det er for kedeligt og kompliceret og giver op undervejs. Vi kan få folk i gang med at spille guitar på 60 dage, svarer han, og fortsætter: – Da jeg selv skulle lære at spille trommer i sin tid, syntes jeg ikke, det var særligt spændende at sidde og øve trommehvirvler hele dagen. Men at sætte en Nirvana-plade på anlægget og tromme sammen med den, dét var sjovt! Og hvis pladen så oven i købet kunne have korrigeret mig undervejs og sagt: "Hey, lige det der stykke, det gør du forkert, sådan her skal du gøre i stedet… dét ville have været fantastisk! Det er, hvad Rocksmith gør. Man kaster sig bare ud i det og får løbende at vide, hvad man skal øve sig på undervejs. Det er en meget sjovere måde at lære at spille på end at sidde og snakke teori. Og hvis de havde haft konsoller i 1700-tallet, så havde de da sandsynligvis også gjort det på den her måde, i stedet for at skrive tingene ned på pergament med blæk, smiler han.

GAFFA går i gang med at udforske nogle af de mange små minispil i Rocksmith, hvor man for eksempel kan lære at spille forskellige akkorder ved at skyde zombier på en kirkegård. Plaf, en e-mol-7 lige i ansigtet, zombie! Det er en temmeligt motiverende måde at få lært et par hurtige akkordskift, sådan en savlende u-død, der nærmer sig truende. Det undrer mig ikke, at der sidder otteårige børn i Japan, som har lært at spille hele Rocksmith-bagkatalog fejlfrit på under to år (tjek for eksempel audrey123talks på YouTube. Paul Cross har aldrig selv gået til guitarundervisning, men han kan efterhånden spille 90 procent af sangene i Rocksmiths katalog selv, fortæller han. Blandt dem, han stadig har svært ved, er Megadeths Hangar 18.

Da jeg lidt senere er på vej ud af studiet og ned ad trapperne igen, går jeg forbi en fyr, der helt sikkert ville have klaret den fint. Han sidder foran en monitor, der eksploderer i en febrilsk hastig strøm af kulørte punkter, fordybet i Slayer. Jeg har stadig et par guitarsoloer på hjernen, mens jeg går ned ad Tottenham Court Road, atter omgivet af de allestedsnærværende ansigter af Grand Theft Autos hovedpersoner, som kigger ned fra husgavle og samtlige forbikørende busser. Spillet har også indtaget forsiden af dagens udgave af The Financial Times. "GTA stjæler rampelyset", står der. "Nu får spil kulturel anerkendelse".


Da det første spil i Grand Theft Auto-serien blev sendt på gaden i 1997, så man både by og biler oppefra i pixelleret 2D, og dengang var der næppe mange spillere, der forestillede sig, at man 16 år senere ville kunne hoppe ind og ud af bilerne i 3D og bevæge sig fuldstændigt frit rundt i en gigantisk digital by, der ikke er mange pixel-tweaks fra at ligne en film. Med det tempo, udviklingen foregår med indenfor digital underholdning nu, kan man knapt nok forestille sig, hvad en musikalsk træningsmaskine som Rocksmith kan udvikle sig til, hvis der er nogen, der løber videre med ideen. Vil den digitale underviser blive lagt direkte ind i ens guitar? Vil man kunne sidde og jamme med på hele Nirvanas bagkatalog, mens en hologram-udgave af Kurt Cobain giver venlige instrukser om ens fingersætning? Muligvis, ja. Men sandsynligvis bliver det noget meget vildere. Jeg må hellere se at få fat i det Rocksmith-USB-stick.

JULEGAVE-IDEER: FEM ANDERLEDES MUSIKSPIL

Jep, musikspil er andet og mere end dansespil til din PlayStation. Her er fem spiltitler, der giver et anderledes musikalsk oomph til gavebunken under juletræet.

Rocksmith 2014
Den nyeste udgave af Rocksmith er den digitale guitarlærer for dem, der gerne vil lege sig bedre på instrumentet, og adskiller sig primært fra sin forgænger fra 2012 ved at have et mere intelligent system, der er endnu bedre til at indrette sig efter spillerens dygtighed på guitaren. Der er 55 nye numre på tracklisten i Rocksmith 2014, fra Alice In Chains til White Zombie, og har man 2012-udgaven i forvejen, kan alle numrene derfra overføres til det nye spil. Rocksmith kan spilles på både konsoller og pc.


Cloud Chamber
Elektronisk musik sammenblandet med mulige signaler fra rummet spiller en stor rolle i det danskproducerede onlinemysterium Cloud Chamber, hvor man både skal diskutere universets helt store mysterier med sine medspillere og navigere rundt i grafiske 3D-universer med melankolsk underlægningsmusik af Mike Sheridan, Trentemøller, Lulu Rouge og Burial. De første tre kapitler er gratis på http://cloudchambermystery.com.

GTA V
Grundkernen i Grand Theft Auto V er naturligvis de talrige tempofyldte kup og missioner, man kan kaste sig ud i, men spillet er traditionen tro også et overflødighedshorn af fine radiokanaler propfyldt med kvalitetsmusik inden for alle mulige genrer. Så hvis man lige vil have en pause fra den blodsprøjtende action, er det bare at hoppe ind i en bil og trille sig en tur med techno fra Soulwax FM, 80erklassikere fra Non Stop Pop FM eller punk fra Channel X pumpende ud af sin digitale bilradio.

140
Det lille spil 140 er et rytme- og puzzlespil i farvestrålende retrostil med en fantastisk elektronisk lydside. Spillet vandt da også prisen for bedste lyddesign til dette års Independent Game Festival i San Fransisco og er skabt af den danske spiludvikler Jeppe Carlsen, der også var med til at lave det sorthvide 2D-mesterværk Limbo. Spillet kan købes på Steam og kan spilles på pc og mac.


Let's Dance – A Casual Game About Death
Hold også øje med dette danskproducerede spil med den smukke titel, hvor man spiller rollen som Døden, der skal høste levende sjæle på et skyggefuldt spillebræt – dansende til musik komponeret specifikt til spillet af syv danske musikere, heriblandt Spejderrobot, Anna Lidell, Eberl 42, Sjakket og Pierre Lynx. Det færdige spil udgives til iPad i 2014. Hold øje med udviklingen af spillet på facebook.com/playletsdance

 

ANNONCE