Nyhed

Ny søgemaskine for vinylfans – og andre musikelskere

Airplay Music henter data fra mere end 200 forskellige online-pladebutikker

Er du én af dem, som har fundet den gamle pladespiller frem eller ligefrem investeret i en ny oven på vinylens renæssance, så er der godt nyt. Udbuddet er selvsagt vokset med den stigende efterspørgsel, og nu er der kommet en søgemaskine, som samler data fra mere end 200 forskellige online-pladebutikker. Med denne tjeneste er det muligt at se, hvor en given plade er tilgængelig på online-markedet, ny som brugt, og hvor den er billigst. 

Airplay Music hedder den nye tjeneste og indeholder allerede mere end 2,5 millioner artister. Søgemaskinen er dog ikke forbeholdt vinyl-entusiaster, da den også viser resultater fra streamningtjenester, og giver den givne kunstner en nærliggende koncert står information om location og billetpris også til rådighed. 

I en tid, hvor musikstreamingtjenesterne synes at fylde mere og mere, er der faktisk tale om en mærkbar vækst i vinylsalget, især blandt unge under 30 år, hvilket har været grundlaget for ideen til Airplay Music: "Denne unge generation betragtes som en del af et "post-digital økosystem", hvor de det ene øjeblik streamer musikken via deres smartphone, og det næste køber vinylpladen med deres favoritartist" udtaler Ulrik Hermansen fra Airplay Music. 


Ifølge statistikker  fra Nielsen Soundscan landede 2013 vinyl-salget i USA på 6 millioner plader, hvilket er en stigning på 32 procent sammenlignet med 2012 og sjette år i træk med høje vækstrater. I Storbritannien er væksten i vinyl-salget hele 101 procent sammenlignet med 2012. Noget tyder altså på, at vinyl er kommet for at blive, og med Airplay Music er det blevet endnu nemmere - og billigere - at finde præcis dén vinyl, man ønsker og hermed bibeholde den stigende vækst.

Tjek musiksøgemaskinen på www.airplaymusic.dk

ANNONCE