x

Jazzfestivalens program offentliggøres

Jazzfestivalens program offentliggøres

Glem Roskilde Festival. Og alle de andre rockfestivaler. Copenhagen Jazzfestival er langt større. Og dét selv om den ikke får samme mediebevågenhed.

Igen i år slår den sin egen rekord: Mere end 100 venues. Mere end 1.200 koncerter. På blot 10 dage - fra den 4. til den 13. juli. Det er helt uforligneligt. Og af internationalt format.

Og så er det endda en festival, der er alt andet end main stream. Det fremgår med al ønskelig tydelighed af det endelige program, som offentliggøres i morgen.

Der er i år ikke nogle hovednavne, der i særklasse skiller sig ud. Til gengæld er der mange store navne på programmet. Blandt de største er den amerikanske souljazzsanger Gregory Porter, den amerikanske fusionsguitarist John Scofield, den amerikanske mesterpianist Chick Corea, den amerikanske bassistlegende Dave Holland og afdøde Joe Zawinuls orkester, det internationalt sammensatte The Syndicate – for bare at nævne nogle ganske få.

Men andre nationer end USA er repræsenteret. Festivalen præsenterer også det guitarbaserede malinesiske bluesband Tinariwen, den spanske souljazzsangerinde Concha Buika, det japanske klavertalent Hiromi, den fransk-ivorianske trommeslager Manu Katché og den fransk-camerounske bassist Richard Bona – blandt mange andre.

Tjek det trykte program eller se det digitalt på jazz.dk eller endnu bedre – download den officielle app cphjazz og se programmet der.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA