Nyhed

NorthSide melder udsolgt både fredag og lørdag

Endagsbilletterne til festivalens første dage er væk, men der er stadig partout- og søndagsbilletter tilbage

NorthSide meddeler, at endagsbilletter til både fredag og lørdag er udsolgt. Der har kun været et begrænset antal endagsbilletter til salg, og der er ligeledes ved at være lavvande i søndagsbilletterne. 

"Med annonceringen af det endelige program for årets festival lige om hjørnet, kan vi se en tydelig fremgang i salget af billetter. Det er naturligvis enormt glædeligt, og vi er ret spændte på at se, hvad reaktionen er på de sidste navne, der offentliggøres i morgen" udtaler talsmanden for NorthSide, John Fogde. De sidste navne bliver offentliggjort i morgen kl. 13.10 i radioprogrammet Smag På P3. 

Der er fortsat partoutbilletter tilbage samt endagsbilletter til søndagens koncerter på NorthSide, men også her kan man mærke, at salget stiger i hastighed dag for dag. NorthSide 2015 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 12.-14. juni, og billetterne kan du finde her. Du kan bl.a. opleve Seasick Steve på festivalens sidste dag. Varm op med nummeret "Summertime Boy" her:

ANNONCE