x

Trains ejer og grundlægger er død

Trains ejer og grundlægger er død

Aarhus-spillestedet Trains ejer og grundlægger, forretningsmanden Chris Anker-Petersen er død i weekenden, 59 år.

Chris Anker-Petersen åbnede Train i 1998 med en vision om at "få rocken tilbage til Aarhus". Anker-Petersen var mangemillionær som arving til skadedyrsbekæmper-virksomheden Rentokil. Ud over Train var han dybt optaget af motorcykler, og i 1997 åbnede han CAPS, der sælger Harley-Davidson-motorcykler i Risskov. Senere blev han officiel importør og overtog forhandlingen i København.

Chris Anker-Petersen påbegyndte uddannelser som såvel skibstømrer som journalist, men færdiggjorde ingen af delene.

Train blev i år 2000 udpeget som regionalt spillested og kulturelt vækstcenter af Aarhus Kommune og Statens Kunstråd.

Train byggede om i starten af 2014 og har nu en kapacitet på 1000 personer, hvilket gør det til Aarhus' næststørste spillested, kun overgået af Musikhuset.

I 2003 åbnede Kupé som en loungebar som en del af Train. Spillestedet har desuden gennem alle årene haft en velsøgt natklub.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA