Nyhed

Kom foran i køen til Roskilde Festival

Kom godt fra start og book din plads ved én af indgangene nu

Hvert år hersker der, op til åbningsdagen, det samme kaos ved indgangene på Roskilde Festival. Dette har folkene bag festivalen gjort noget ved, for nu kan man booke en plads ved én af de fire indgange: Øst 1, Øst 2, Syd og Vest, og på den måde sikre sig en større chance for en bedre beliggenhed på campingområdet. Dette betyder så også, at folk der ikke har købt en bookingbillet, først kommer ind bagefter, når campingområdet åbner lørdag den 27. juni klokken 16.

Bookingbilletten kan købes for en flad femmer her.

Vær opmærksom på, at der kun kan købes én bookingbillet per festivalbillet. Ønsker man at skifte til en anden indgang, kan det gøres ved at ringe til Billetnets kundeservice på 70156565. Ændringen koster 5 kroner.  


Obs: Billetten giver ikke adgang til et specifikt område på campingpladsen, kun en plads til én af indgangene. Der sælges særlige tillægsbilletter til specifikke camp-områder her

ANNONCE