Nyhed

Konkurrence: Tag det bedste foto fra NorthSide

I dag og weekenden ud går det løs i Aarhus – og du kan være med i GAFFAs dækning

I dag eksploderer Aarhus Ådal, når NorthSide bliver skudt i gang og fortsætter med mere end 40 koncerter weekenden ud med blandt andre Wu-Tang Clan, The Jesus & Mary Chain, The Black Keys og mange, mange flere. GAFFA dækker festivalen intensivt med masser af billeder, anmeldelser og interviews, og du kan også være med. Vi sætter nemlig gang i en fotokonkurrence om det bedste billede fra NorthSide.

Alt, du skal gøre for at deltage er at tage et eller flere billeder, der formår at fange NorthSide-ånden og dele det/dem på Instagram med hashtaggene #ns15 og #gaffadk. De taggede billeder vil automatisk komme op i vores Instagram-galleri på GAFFA.dk. Det bedste billede vinder et gavekort på 400 kroner til GAFFA Shop.

Når kameraet kommer op af lommen under koncerterne, så husk at vis hensyn til de andre festivalgængere og nyd det. 


Rigtig god NorthSide!

ANNONCE