Den albumaktuelle sangerinde, sangskriver og elektronikamusiker har lavet en playliste med sine favoritter
Sangerinden, sangskriveren og elektronikamusikeren Jenny Rossander, også kendt som Lydmor, er aktuel med sit andet album, "Y", som GAFFAs anmelder Nanna Jenner Jensen tildelte hele fem stjerner under overskriften "Undergrunds-darling lever fuldt op til forventningerne". Læs hele anmeldelsen her.
Lydmor har i anledning af sit nye album sammensat en playliste med sine favoritter lige nu til ære for GAFFAs læsere. Hør playlisten nedenfor på Spotify eller WiMP og læs Lydmors kommentarer her.
Seinabo Sey: Hard Time
– Jeg hørte den første gang hjemme hos min veninde Signe (som desuden spiller frembrusende bas i bandet Nelson Can). Hun satte den på og dansede rundt i rummet, mens hendes vinglas sprøjtede Chardonnay i alle retninger.
Highasakite: Lover, Where Do You Live?
– Sends shivers down that spine. Åbningen på denne sang virker så umiddelbar og hudløs, at man kun kan lægge sig for fødderne af Ingrid Helene Håvik og lade hendes længsel fylde det hele i et par stjålne øjeblikke.
Polica: Amongster
– Det her brænder små smukke fraktalhuller i alting omkring sig.
Asbjørn: Tokyo Kyoto
– For det første er han den bedste danser, jeg nogensinde har set og har et lys i øjnene, som vidner om den ild, som spilder over i alt, han laver. For det andet har han en barnlig legende kvalitet i sine produktioner, som man kan svømme rundt i længe. "Tokyo Kyoto" er en ægte perle.
Farveblind: #4
– Det sker jo, at jeg tager ud og spiller mine skøre Trust Tours, hvor jeg lader mine fans arrangere koncerter for mig og tilbyder i en kort periode at spille alt, hvad folk kan finde på. En af de koncerter var en gruppe meget fascinerende unge mennesker fra Aalborg, som startede deres musikkollektiv op med en fantastisk aften fyldt med musik. Farveblind, to unge mænd med eksplosioner i fingrene, imponerede mig så meget, at jeg bookede dem til min releasefest i Pumpehuset et par måneder senere. Jeg er spændt på at se, hvad der sker med dem det næste år.
Nao: Good Girl
– Dansende britisk soul med en lille dråbe vemodighed. Sæt det på, når du er på vej til noget specielt og lad pulsen sætte tempoet.
Taragana Pyjarama: Ariel
– På en lille beskidt klub i Hanoi, Vietnam mødes tre danske bands for at spille et triple show. Indieduoen Feel Freeze har rejst hele natten i bus og tog fra Kina. Taragana er lige fløjet ind fra Singapore, hvor de dagen inden spillede et show og derefter tog i byen. De bliver ved med at fortælle nye grinagtige historier om det, lidt som en tryllekunstner hiver kaniner op af en hat. Jeg er lige landet fra Kuala Lumpur. Da Taragana spiller "Ariel", som på det tidspunkt endnu ikke er udgivet, går alting op i en højere enhed, og den slidte diskokugle, som oplyser rummet danser pludselig, som var den levende.
Jay-Jay Johanson: Orient Express
– Vær fluen på væggen, mens Jay-jay finder kærligheden på orientekspressen. 1920'er-romantik med produktion fra fremtiden
Anoraak: Nightdrive With You
– Som solo-artist befinder jeg mig tit i transport-situationer alene. Om natten. Jeg elsker den måde, alting lyser om natten. Lamper, gadelygter, vinduer. Det er som at være inde i et juletræ. Eller en drøm. Det her nummer husker mig på det, når jeg er træt og har ondt i fødderne.
Fiona & Rebecca: Dance
– Jeg gjorde noget skørt til det her for et par dage siden. Jeg var på vej hjem og havde lige skrevet til en ven fra et band i et andet land "I feel like moving, like dancing, all the time these days. It's hard to suppress" og hans svar ankom lige, som mit tog stoppede på stationen, og jeg skulle ud. "Move Jenny! You have to. Move or the world will cry." Så det gjorde jeg. I nogle gyldne minutter smed jeg frygten for, at folk ville stirre og løb dansende uden nogen sans for retning, indtil nummeret sluttede. Da jeg stoppede havde jeg glædestårer på mine kinder. Det føltes ikke så sindssygt, som jeg tror, det så ud.
