Nyt over-ear-headset sender bassen ind via knoglerne og lover at give maksimal effekt
Det er det nye heaset, Sonic Lamb, der lover en helt ny lydoplevelse gennem en teknlogi, de kalder for ’Hybrid Driver’.
Den teknologi sender lav-frekvent bas ind til hørecentret via knoglerne i hovedet – hvad vi også kender som ’bone conduction’ eller som det bliver kaldt i dette tilfælde – ’body conduction’.
Men udover at give en bedre lyd, så lover Sound Lamb også, at brugerne faktisk kan føle bassen i knoglerne.
Ifølge producenterne skulle teknologien ’Hybrid Driver Acoustics’ kombinere lyd der transporteres den vanlige vej via luften og så lyd via knoglerne, og derved skulle brugerne både kunne høre og føle lyden.
Ideen bag er at oversætte en subwoofer-lignende oplevelse til noget der kan fungere i et over-ear-headset.
Pointen er, at de lave bas-frekvenser faktisk ikke kan høres af mennesker, og at de faktisk kun fornemmes via følesansen – præcis det du finder i højttalere og lydsystemer, der er designet til at levere masser af power i den lave ende af frekvensspektret.
Som skrevet overover er det ikke kun knoglerne, der transporterer lyden ind i øret på brugerne. En stor del kommer via luften og direkte ind i øret på dig. Men lyden er opdelt, så bassen er adskilt fra diskant- og mellemtonerne.
Bassen leveres så slet ikke som egentlig lyd, men kommer som en mekanisk impuls. Den bruger så igen bruger ørepuderne som en virtuel vibrationsbund, der sender vibrationerne til brugerens hud og knogler.
Vi har da også ’bone conduction’-teknologien i andre headsets, men aldrig før i over-ear-headsets, og hele ideen lyder utrolig spændende.
Headsettet skulle komme på markedet i løbet af februar, og prisen kommer nok til at ligge et sted mellem 1.500 og 2.000 kroner.