Hvis Apple og Google fjerner Twitter fra deres platform vil verdens rigeste mand udvikle sin egen smartphone
Planer og ord er store når verdens rigeste, og mest omtalte, mand kaster sig over projekter. Efter at Elon Musk overtog den sociale platform, Twitter, har han taget mange beslutninger, der allerede har haft enorme konsekvenser - ikke mindst med fyringen af halvdelen af alle ansatte og Musks kamp for ytringsfriheden – så længe det ikke fornærmer ham selv.
Han har blandt andet ophævet den tidligere præsident Donald Trumps "stuearrest" og sagt, at Twitter skal være et sted, hvor folk kan ytre sig frit, om end han dog ikke tåler kritik af ham selv eller hans beslutninger.
Det har også medført, at både Apple og Google nu overvejer, om de skal fjerne Twitters app fra deres platforme. Begge de to techgiganter har nemlig strenge regler, der forbyder ’hate speak’ og opfordringer til vold.
Disse ting ønsker Elon Musk ikke at regulere på sit nyindkøbte Twitter - og det kan betyde, at app’en forsvinder helt. Det lader dog ikke til at genere Elon Musk. Han har nemlig allerede været ude med et tweet, hvor han skriver, at hvis Twitter-app’en forsvinder, så vil han udvikle sin egen smartphone.
Han har endda lavet en afsteming på det sociale medier, hvor han har spurgt, om folk ville bruge en "tELONphone". 52.707 stemte og over 56% svarede ja.
Elon Musk har før kastet sig over projekter, andre har fejlet med, og det bliver spændende at se, om han gør alvor af sagen med en ny smartphone – en tELONphone.
LÆS OGSÅ: Google optimerer apps til store og foldbare skærme