Nyhed

HVILKEN ER BEDST? TV 2 og DR klar med årets julekalendersange

Malte Ebert og Malte August står bag de to sange

I dag kom titelsangen til den nye julekalender af DR, Julehjertets hemmelighed. Den er lavet af Malte Ebert, der kommer til at synge gennem danskernes fjernsyn i december måned, inden man følger 13-årige Karen, der arbejder som tjenestepige på en herregård i slutningen af 1800-tallet.

Sangen kommer kun en uge efter TV 2s sang til deres julekalender, Tinka og sjælens spejl, der for tredje gang følger nissen Tinka, som er i tvivl om, om hun kan løfte sin nye opgave som leder. Sangen er lavet af en anden Malte, nemlig Malte August, og den har navnet ”Den måneløse nat.”

LÆS OGSÅ: Tid til bjældeklang: Lukas Graham fortolker kendt julesang


Han følger trop efter de tidligere to sæsoners sange, hvor Burhan G og Frida Brygmann sang den første, mens Hjalmer lavede sangen til den seneste sæson. Malte Augusts sang bliver den sidste til den tredje og afsluttende sæson af det populære juleeventyr.


Om de to sange kan blive klassikere som dem, der allerede så småt baner vejen frem til toppen af de danske hitlister, må kun tiden vise. Men traditionen tro kommer mange til at lytte, når de ruller ud i danskernes fjernsyn i december måned.

Julemusik gennem årtierne: Ti stærke julesange fra 2020’erne

 


ANNONCE