Nyhed

INGEN AUTOGRAFER: Louis Tomlinson har brækket armen

Den tidligere One Direction-sanger må aflyse albumsignerings-arrangementer efter uheldigt fald

Et uheldigt fald har fået Louis Tomlinson til at aflyse en række albumsigneringer, der skulle have fundet sted i udvalgte britiske pladebutikker denne uge. Faldet resulterede nemlig i, at han brækkede armen.

Den tidligere One Direction-sanger skulle med albumsigneringerne have promoveret sit netop andet udgivne soloalbum Faith in the Future i forskellige pladebutikker i otte byer i England.  

Signeringerne skulle være startet i dag ved Rough Trade East i London og HMV Westfield i White City, og i morgen skulle sangeren have besøgt butikker i både Birmingham og Manchester.


Onsdag ville sangeren have lagt vejen forbi Sheffield og Newcastle for derefter at afslutte signeringsturen i Glasgow og Edinburgh på torsdag. I et Twitter-opslag har Tomlinson delt et røntgenbillede af sin arm og skrevet, at alle signeringer vil blive flyttet til andre datoer.


Louis Tomlinson brækkede sin arm på vej hjem fra et spillejob i New York den 11. november.

LÆS OGSÅ: Louis Tomlinson kommer til Danmark


ANNONCE