Nyhed

Blink-182 er tilbage: Gæster Danmark på genforeningsturné

Trioen udgiver også ny single i denne uge

Næsten 10 år er der gået uden ny musik og koncerter fra Blink-182 i en fuldtallig konstellation, efter forsanger Tom Delonge for noget tid siden gjorde sit exit for at fokusere på sine egne projekter. Det bliver der imidlertid i dag lavet om på, fordi gruppen, som består af førnævnte Delonge, Mark Hoppus og Travis Barker, nemlig netop har annonceret, at de samlet drager på deres største turné nogensinde.

Den prisvindende, amerikanske rocktrio drager på en verdensomspændende turné, hvor de blandt andet besøger lande i Nordamerika, Latinamerika og Europa, men vigtigst af alt er, at de også har stop i Danmark, hvor de den 12. september 2023 gæster Royal Arena i København.


Udover nyheden om den kommende turné har bandet også annonceret, at de på fredag (den 14. oktober, red.) udgiver singlen med titlen ”Edging”, som bliver første udspil fra Blink-182s tiende studiealbum. Derudover markerer udgivelsen også, at det er første gang i et årti, at Delonge, Hoppus og Barker har været i studiet sammen.

Billetter til koncerten koster fra 325,- til 700,- kroner og sættes i salg mandag den 17. oktober klokken 10:00 via Live Nation og Ticketmaster. Som det efterhånden er blevet hovedregel, er der dog forsalg allerede dagen før for modtagere af Live Nations nyhedsbrev.

LÆS OGSÅ: Back to Cali ...


ANNONCE