Nyhed

Tid til bjældeklang: Lukas Graham fortolker kendt julesang

Sangen minder ham om barndommens juletraditioner

Juletiden er snart over os med kakao, kalenderlys og julesange. Og mange har et særligt forhold til særligt sidstnævnte, der har evnen til at sende én afsted på en nostalgisk kælketur gennem årene, der gik.

Sådan har Lukas Graham det med ”Last Christmas” af Wham!, og derfor har han nu valgt at lave sin egen version af den årligt-aktuelle sang.

”'Last Christmas' er en af mine alletiders yndlingsjulesange. Den minder mig om at være et barn i sneen og at lave julevelgørenhed med min far,” skriver han via Instagram og fortsætter:


“Hvert år hjalp vi med at sørge for jul til dem uden (mad for over 1500 mennesker, der ikke havde noget sted at være juleaften), og siden han døde, har jeg holdt traditionen i live.”

Juletiden er for nogle en tid, hvor man minder dem, der ikke er iblandt en længere. Det samme gælder for Lukas Graham Forchhammer, der har lavet en hel sang om det, nemlig “Here (For Christmas),” som kom ud i 2019.


”When it’s dark and it’s cold, everyone is coming home / I just wish you could know that’s when we’re missin’ you the most,” lyder det i sangen.

Det næste uger kan man forvente julesange fra flere store kunstnere sammen med en tur-retur fra Mariah Carey og Michael Bublé til de internationale hitlister.

LÆS OGSÅ: Julemusik gennemårtierne: Ti stærke julesange fra 2010'erne


ANNONCE