Fridolin Nordsø til Carl Prisen: ”Alle som står bagved, får lov til at træde frem”

Brødrene Fridolin og Frederik Nordsø har toppet KODA og Gramex’ lister for mest spillede sange i det sidste årti. ”Frido” var netop på scenen med Andreas Odbjerg som del af holdet bag hittet ”Stor Mand”, hvor han leverede den afgørende forskel i førstnævntes berømte vokal. Sådan noget kan Fridolin, som er født ind i dansk rock som søn af stjerneguitaristen Mikkel Nordsø.

– Det fede ved Carl Prisen er, at alle som står bagved, får lov til at træde frem og være med. Det er dog stadig et problem, at det ofte er artister, som får æresprisen, selv om jeg godt ved, at det i år er Lise Cabble, som får prisen for sit virke som sangskriver. Men prisfesten er fed, fordi det er alle lag i musikbranchen, som mødes, og nu har jeg selv været herinde tidligere, hvor jeg blev nomineret som filmkomponist, og det er bare vildt fedt, at det både er de mere kommercielle genrer og kategorier som film, siger Fridolin Nordsø, som i 2022 vandt i to kategorier, blandt andre Årets Komponist Pop sammen med sin bror Frederik og Drew Sycamore.

Han mener, at det var vigtigt, at de var født med en far og et miljø, som handlede om musik. Men også, at det kunne være svært at overleve som musiker.

– Min bror og jeg startede jo tidligt som teenagere, og vi fandt vist tidligt ud af, at der var et eller andet, der virkede, når vi lavede musik, og at det virkede kommercielt, uden at vi egentlig havde forstået, hvad det var. Men nogle af de første ting, vi lavede, da vi var 19-20 år, kom i radioen, og så tror jeg, at med tiden bliver det noget, hvor man forstår, hvad det er for nogle virkemidler, der gør, at det virker, hvor det for tyve år siden var sådan, at jeg kun navigerede efter, om jeg kunne lide det eller ej. Og selv om jeg stadig mest navigerer efter, om jeg kan lide det, ved jeg også, hvilke erfaringer jeg har med, hvad der kan fungere i radioen, så det er vel også blevet en form for håndværk.

Var The William Blakes en læreplads?

– The William Blakes var jo aldrig ment til at skulle i radioen og er jo en form for vanvids-bestemt ting. Men vi er jo fra en familie af kunstnere, som skulle kæmpe med vores farfar, Jens Nordsø, som var kunstmaler, men det er klart, at det at kæmpe for retten til at kalde mig selv for musiker, få børn tidligt og ikke gide at være ved at blive smidt ud af min lejlighed, fordi der ingen indtægt er, som var mine forældres og deres venners virkelighed, har haft indflydelse på mine valg. Men at blive producere og sangskrivere handlede måske også om, at det var ikke, fordi min bror og jeg ikke kan spille, men det andet var bare nemmere for os.

Vi var simpelthen bedre producere end musikere.