Nyhed

STJERNEBESØG: puertoricansk GRAMMY-vinder giver koncert i Danmark

Der bliver latineramerikansk stemning, når den prisvindende reggeaton-kunstner Farruko indtager Amager Bio

I 2021 strøg Carlos Efrén Reyes Rosado, bedre kendt som Farruko, ind som nummer et på flere hitlister, herunder Billboards Hot Dance/Electronic songs, med verdenshittet ”Pepas”. Nu kommer den puertoricanske sanger og rapper til Danmark med en koncert i Amager Bio den 21. august.

Koncerten var oprindelig sat til at finde sted i Stagebox. Spillestedet er i mellemtiden blevet lukket efter en række problemer.

Farruko har markeret sig som en af de helt store repræsentanter for reggaeton-genren. Indtil videre tæller hans bagkatalog otte studiealbum samt flere samarbejder med internationale kunstnere som Omar Montes, Marshmello og Luis R. Conriquez. I 2017 teamede Farruko op med verdensstjernerne Travis Scott og Nicki Minaj med en remix-version af hittet ”Krippy Kush”.


Mens Travis Scott høster stjerner for dit album Utopia, kæmper Nicki Minaj lige nu om stemmerne til at kunne kalde sig 'Årets artist' ved dette års MTV Video Music Awards.

Farruko har desuden været GRAMMY-nomineret flere gange og kan kalde sig dobbelt Latin GRAMMY vinder. I 2020 modtag han desuden to ASCAP-priser for sangene ”Calma” sammen med Pedro Capo samt hittet ”Si Se Da”.

Der er ingen tvivl om, at den puertoricanske hitmager har haft stor indflydelse på udbredelsen latineramerikansk musik, og om to uger har danskerne så mulighed for at opleve Farruko dele ud af sine mange hits.


Billetter til koncerten koster 420 kr. + gebyr og kan købes via livenation og ticketmaster.

Har man købt billet til showet i Stagebox gælder den nu til showet i Amager Bio.

ANNONCE