Nyhed

Nu kan du fjern-afinstallere apps på din Android-enhed

Først kom Google med fjern-installation af apps og nu kan du også fjerne dem igen uden at have enheden i hånden

I forbindelse med en større opdatering af Google Play Store er der nu kommet understøttelse for at fjerne apps fra en enhed, ved at bruge en af dine andre enheder – på samme måde som du også kan installere apps fra distancen.

Den funktion gælder ikke kun på Android-mobiler, men også på smartwatches der kører Wear OS, tv der bruger Android TV og biler, der har installeret Android Auto.

Udrulning af funktionen startede i sidste uge, og den skulle dukke op på smartphones, computere, smart tv, automotive enheder og smart watches, fortæller Google i en pressemeddelelse.


Helt så let som at installere apps fra en enhed til en anden bliver det dog ikke. Ifølge Gadgets360, skal du først sikre, at begge dine enheder er logget ind på samme Google-konto.

Derefter skal du vælge dit profilbillede og vælge at ville håndtere apps og enheder. Derefter kan du vælge enheden fra menuen og så vælge, hvilken app der skal fjernes. På sigt kan det være, at den funktion bliver lettere at arbejde med, men det er skønt, at den funktion nu er dukket op.

LÆS OGSÅ: Soundcore blander sig på markedet for open-ear-headsets


ANNONCE