Nyhed

10 ÅRS JUBILÆUM: Daft Punk genudgiver svanesang - med masser af ekstramateriale

Der er mere end en halv times hidtil uudgivet musik på vej til den hedengangne franske houseduos fanskare

Det er efterhånden 30 år siden, Daft Punk blev dannet - og ti år siden, at den stilskabende, franske duo udgav deres seneste studiealbum. Random Acces Memories udkom i maj 2013 - og det markeres nu med en særlig jubilæumsudgave, som vil indeholde hele ni hidtil uudgivne tracks - eller godt 35 minutters hidtil uudgivet musik.

Genudgivelsen er på gaden den 10. maj som både triple-lp, 2-cd og via streaming, ligesom et originalalbummet genudsendes i et nyt Atmos-mix, skriver Pitchfork. Du kan se tracklisten for jubilæums-udgaven nedenfor.

"Robottens længsel efter menneskelige kvaliteter mærkes tydeligt i pladens lyrik og underliggende narrativ og tenderer en melankoli, som sætter spørgsmålstegn ved overfladisk danseglæde," hed det blandt andet i GAFFAs anmeldelse af albummet tilbage i 2013, og videre: "I en reaktion mod den nutidige dansemusiks klemte lydbilleder, øjeblikkelige tilfredsstillelser og glaserede virkemidler kaster Daft Punk anker for at give møgungerne en ordentlig omgang "da far var barn"."


Daft Punk gik i opløsning i 2021. Nøjagtig et år senere - den 22. februar 2022 - genudgav de deres debutalbum Homework på vinyl. I sidste måned annoncerede Thomas Bangalter - den ene halvdel af Daft Punk - udgivelsen af et soloalbum. Det har fået titlen Mythologies og udkommer til april

Random Access Memories (10th Anniversary Edition)

Disc 1


1. Give Life Back to Music
2. The Game of Love
3. Giorgio by Moroder
4. Within
5. Instant Crush [ft. Julian Casablancas]
6. Lose Yourself to Dance [ft. Pharrell Williams]
7. Touch [ft. Paul Williams]
8. Get Lucky [ft. Pharrell Williams and Nile Rodgers]
9. Beyond
10. Motherboard
11. Fragments of Time [ft. Todd Edwards]
12. Doin’ It Right [ft. Panda Bear]
13. Contact

Disc 2

1. Horizon Ouverture
2. Horizon (Japan CD)
3. GLBTM (Studio Outtakes)
4. Infinity Repeating (2013 Demo)
5. GL (Early Take)
6. Prime (2012 Unfinished)
7. LYTD (Vocoder Tests)
8. The Writing of Fragments of Time
9. Touch (2021 Epilogue)


Daft Punk holdt elektronisk fest på nettet et år efter opbrud

ANNONCE