Nyhed

Nyt headset til de audiofile lover bas med følelse

Sennheiser har lige lanceret deres opdaterede HD 660S2, der skulle give en mere dramatisk og intens musikoplevelse

Det nye headset er en udviklet på baggrund af reaktioner fra hi-fi fællesskabet, og ifølge Sennheiser giver det en intens lytteoplevelse med forbedre sub-bas tuning. Derved skulle de fineste effekter i musikken blive fremhævet, og akustikken i HD 660S2 få lytteren til at lytte til musikkens toner på en ny måde.

I pressemeddelelsen skriver Sennheier, at HD 660S2 har fået en forbedret transducer luftgennemstrømning og forfinet voice coil.

Det skulle give en stor dybde og masser af nuancer i de lave frekvenser og give dramatisk oplevelse af alle former for musik.


Den samlede oplevelse skulle være et blødere og varmere lydbillede end med det oprindelige HD 660S, og den samlede impedans på 300 ohms sikrer en kraftig dynamik og stort set ingen forvrængning i de lave toner.

Designlinjen er holdt, og Sennheiser fortæller, at de bløde ørepuder placerer 300 ohms transducerne i den optimale afstand i forhold til øret.


Resonansfrekvensen er kommet ned på 70Hz, der understøtter de gode trommelyde i musikken.

Headsettet kommer på markedet i løbet af februar og får en pris på 600 euro – den danske pris er endnu ikke oplyst.

LÆS OGSÅ: Nyt eksternt lydkort og DAC til de audiofile


ANNONCE