Nyhed

Danmarks Indsamling 2023 vender tilbage med fem stærke livenavne

Støt en god sag og oplev en række danske artister i Randers til Danmarks Indsamling 2023

Mere end 1,4 milliarder kroner er siden 2010 blevet uddelt til alt fra offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og øvrige nordiske lande ved hjælp af Danmarks Indsamling. 

I 2023 skal der samles endnu flere penge ind - og iden forbindelse optræder en række danske musikere i den gode sags tjeneste. Det bliver en god blanding af gamle og nyere artister – herunder et af 00’ernes højt elskede bands, Swan Lee, som netop er genopstået og har udgivet en ny single efter 17 års pause.

Foruden Pernille Rosendahl og resten af Swan Lee vil man kunne opleve  Anne Linnet, TV-2Nicklas Sahl og Maximillian på scenen på Værket i dette års værtsby, Randers. Showet finder sted den 4. februar 2023.

”Vi er glade for, at det er så store musikalske kapaciteter som Anne Linnet, TV-2 og Swan Lee, der i selskab med nogle af dansk musiks nye kometer, kommer og spiller til, hvad der bliver et brag af en indsamlingsfest," hedder det blandt andet i en pressemeddelse: 

LÆS OGSÅ: KARMISK KÆRLIGHED: Vi mennesker har kun hinanden til låns på ny single fra Swan Lee

Det er et liveshow, og alt kan ske, når som helst. Derfor ved man heller ikke på forhånd, hvem der spiller, hvornår. Men ifølge Mikael Qvist Rørsted, som er musik- og teaterchef på Værket, er det en del af charmen: 

”Vi er begejstrede for, at der er så mange, der gerne vil op og opleve, hvordan det er at være med til at skabe en så storstilet produktion, som sådan et live-indsamlingsshow er. Og med de offentliggjorte navne håber vi selvfølgelig, at der er endnu flere, der gerne vil være med, da det jo er publikums køb af billetter, der sikrer en klækkelig donation til Danmarks Indsamling. Jeg vil dog lige indskyde, at vi desværre ikke kan sige noget på forhånd om, hvornår de forskellige artister går på. Men det er en del af charmen ved at være del af indsamlingsshowet, hvor alt kan ske, når det er live,” udtaler Rørsted.

Alle billetindtægter fra liveshowet går ubeskåret til indsamlingen. Hvis man vil være med til at støtte en god sag og samtidig opleve showet, kan man sikre sig en billet lige her for kun 150 kroner. 

ANNONCE