Blandt andre kan man opleve Suede og Rag'n'Bone Man
Smukfest har netop annonceret 10 nye bands og solister - heraf to internationale topnavne, nærmere betegnet Suede og Rag'n'Bone Man. De otte nye danske kunstnere er Blæst, Baest, Clara, Hans Philip, Jonah Blacksmith, Phlake, Saveus og Tessa.
Både Suede og Rag'n'Bone Man spiller på Smukfest fredag. Britpop-veteranerne Suede har optrådt flere gange på Smukfest, senest i 2019. I 2022 udgav de deres niende album, Autofiction, som GAFFAs anmelder tildelte fem stjerner og kaldte deres bedste siden genforeningen i 2010.
LÆS OGSÅ: Råt for usødet fra genopfundne Suede
Det er første gang, den britiske soul-pop-sanger og sangskiver Rag'n'Bone Man med den karakteristiske dybe, rå stemme optræder på Smukfest. Han fik sit internationale gennembrud i 2016 med singlen "Human", som stadig er hans mest kendte sang, og han har udgivet to album, senest Life By Misadventure i 2021.
Smukfest finder sted i dagene 30. juli-6. august. Partoutbilletterne er udsolgt, mens endagsbilletterne bliver sat til salg 1. februar.
SUEDE-INTERVIEW: ”Verden er et grimt sted”
Varm op med Suedes "She Still Leads Me On" fra 2022-albummet Autofiction: