Nyhed

Sony lover, at de har lavet et headset med den hidtil bedste støjreduktion

Det nyeste headset fra Sony lover at have verdens bedste støjreduktion

Med lanceringen af det nye in-ear-headset, WF-1000XM5, lover Sony en helt speciel lydoplevelse med mulighed for at lukke hele verden ude og kun fokusere på musikken. De beskriver selv, at headsettet er skabt "For the Music".

Faktisk lover Sony, at WF-1000XM5 har den hidtil bedste støjreduktion i et in-ear-headset, de hidtil har produceret.

Headsettet kommer med lydprocessorer, der arbejder i realtid samt højtydende mikrofoner, som sammen med den specialdesignede driverenhed, Dynamic Driver X, skulle give en bred gengivelse af frekvenser, dyb bas og klar vokal.

Hver øreprop har tre mikrofoner, herunder dual feedback-mikrofoner, der skulle forbedre reduktionen af lavfrekvente lyde. De har en nyudviklet processor, QN2e, der er designet til at sikre en bedre støjreduktion, og samtidig skulle headsettet kunne gengive lavere frekvenser end tidligere.


For at sikre en bedre trådløs lyd understøtter headsettet LDAC, og headsettet opskalerer automatisk komprimeret digitale musikfiler i realtid.


Sony fortæller også i en pressemeddelelse, at WF-1000XM5 er udstyret med hovedsporingsteknologi, og det skulle sikre en realistisk lytteoplevelse, så når brugeren ser indhold med headsettet på, justeres lydfelterne automatisk for at kompensere for hovedbevægelserne.

Endelig lover Sony, at deres nyeste headset er skabt med komfort i højsædet, og at der er brugt materialer, der både forbedrer pasformen og øger komforten ved at reducere trykket i øret.

Det lille headset rammer markedet til august med en pris på omkring 2500 kroner.


LÆS OGSÅ: Yamaha vil tage kampen op mod Sonos

ANNONCE