Ved GAFFA-Prisen modtog Benjamin Hav hæderen Årets Danske Livenavn
Ved GAFFA-Prisen modtog Benjamin Hav hæderen Årets Danske Livenavn. Rapperen var grundet ferie i Spanien desværre forhindret i at møde op, men GAFFA talte med ham kort før showet.
Stort tillykke med prisen, hvad vil du sige til dem, der har stemt på dig?
Jer er meget glad for prisen, især at det er livekategorien. Det er første gang, jeg har spillet en tour med et band, hvor der både er guitar og to trommeslagere. Håbet var at lave noget, der kunne ramme tilskueren i ansigtet, og det synes jeg er lykkedes. Det har været møgfedt og ret specielt. Det føles absurd, men også godt at vinde den pris. Det er lidt som en kroning.
Hvad siger du til, at det lige er liveprisen, du har vundet?
Det er jo i livemusikken, det sker. I sommer var det, som om corona aldrig havde fandtes, folk lå jo og snavede med en brugt tampon i et mudderhul, uden nogen syntes, det var forkasteligt. Jeg har i efteråret spillet for danske soldater i Estland og Letland, som var ellevilde. Jeg har spillet en vanvittig tour med to gange KB Hallen, og nu har vi 50.000 billetter i salg til efteråret. Jeg kan godt lide at gøre mig umage og sørge for, at folk har det lidt federe, når man går derfra, end når man kommer. Lidt som en gudstjeneste eller en fodboldkamp.
Jeg føler mig lidt som et æsel, som min guitarist og kapelmester Emil Falk trækker rundt i Rebild Bakker, indtil vi kommer til en lysning. Han er et vanvittigt menneske, det er ham, der har samlet bandet. Han er også Mek Peks søn, så man kunne ikke forvente andet. Hvis du gerne vil vinde Live-prisen, så alliér dig med ham.
Hvorfor har du valgt at spille med så mange musikere, hele syv stykker?
Jeg ville faktisk gerne have endnu flere med. Jeg kan godt lide den energi, der er i et stort band, vi øver pissemeget, nogle gange seks gennemspilninger på en dag. Bandet hedder jo Familien, og ordet ”Familie” er det tætteste, vi kan komme til at beskrive vores forhold, og vi spiller i høj grad til hinanden. Vi brækker lemmer for hinanden, det er blod, sved, tårer. Det at gøre sig lidt ekstra umage, det kan noget, og det tror jeg, René Redzepi og Ulrik Wilbek også kan skrive under på.
Er det også for at gøre noget helt andet end i dit gamle band Benal, hvor det jo kun var dig og producer og dj Albert, når I spillede live?
Jeg vil ikke sige noget som helst negativt om Benal, Albert er jo en gudsbenådet producer, men jeg har prøvet at være gæst hos både Marie Key, Peter Sommer, Alex Vargas, Phlake, Suspekt med flere, og jeg kunne mærke, at det var fedt, at de alle havde et regulært band med. Når jeg kan dufte nogle kanelsnurrer i horisonten, går jeg derhen. Men livemusik kan også være fedt bare med en banjo, og for eksempel Kendrick Lamar i Royal Arena uden band var også forrygende.
Hvad har været dit professionelle højdepunkt i 2022?
Der har været mange. Et af dem var, da vi stod med Thomas Helmig som gæst og med Rasmus Botoft og Melvin Kakooza på percussion i Aarhus Congress Center. Det var et særligt øjeblik af fællesskab. Og det var det også, da bandet spillede i KB Hallen en uge senere, hvor vi vidste, at Hugo Helmig lige var død. Det var noget, som var meget emotionelt for os, fordi Emil Falk fra mit band og Hugo var så tætte venner og samarbejdspartnere, men den måde, vi stod sammen på gennem sorgen, det var smukt og meget som en familie.
Hvad har været din professionelle bundskraber i 2022?
I begyndelsen af året gjorde jeg mig måske for lidt umage med nogle ting, men jeg lærte at stramme op. Og så Hugo Helmigs død, det er jo et sted, hvor det professionelle og personlige smeltede sammen, og det var selvfølgelig et stort chok.
Hvad skal du lave i 2023?
Vi har en ordentlig røvfuld festivalkoncerter og så vores store Big Show-efterårsturné, der slutter i Royal Arena. Jeg arbejder også på ny musik, og jeg satser på at udgive et album i år. Jeg er nødt til at holde flowet, jeg føler, jeg er inde i en ordentlig mobbedreng af en kreativ situation.
LÆS OGSÅ: GAFFA-PRISEN 2023: Og vinderne er...
