Nyhed

GAFFA-PRISEN 2023: Og vinderne er...

Andreas Odbjerg blev den store vinder med hele fire priser

Det var sanger og sangskriver Andreas Odbjerg, der blev den store vinder, da GAFFA-Prisen 2023 fandt sted i Musikhuset Aarhus torsdag den 2. marts – og blev streamet live på C More og GAFFA.dk. Andreas Odbjerg fik hele fire priser, nemlig Årets Danske Udgivelse (albummet Hjem fra fabrikken), Årets Danske Popudgivelse (samme album) og Årets Danske Solist, ligesom han blev årets sangskriver sammen med sine sangskriverpartnere Mads Møller, Thor Nørgaard og Daniel Thorup.

Ellers var der en pris til hver af de øvrige danske vindere. The Minds of 99 blev Årets Danske Band, Blæst blev Årets Nye Navn, Tobias Rahim havde lavet Årets Danske Hit (“Mucki Bar”), Benjamin Hav var Årets Livenavn, Hugorm udgav Årets Danske Rockudgivelse (albummet Tro, hug & kærlighed), Baest udsendte Årets Danske Hardrock/Metaludgivelse (ep’en Justitia), Per Vers havde begået Årets Danske Hiphop-Udgivelse (albummet Sidste omgang, indspillet med afdøde Benny Andersen), og Trentemøller fik prisen Årets Danske Elektroniske Udgivelse (albummet Memoria).

I den internationale afdeling var der hele tre priser til Harry Styles for Årets Internationale Album (Harry’s House) og Årets Internationale Hit (”As it Was”), ligesom han blev Årets Solist. Arctic Monkeys blev kåret til Årets Internationale Band, og britiske Wet Leg modtog prisen Årets Nye Internationale Navn.


Det nyindstiftede BRIGHT-Legatet på 50.000 kroner gik til Foreningen Musikbevægelsen af 2019, en forening for kvinder, ikke-binære og transpersoner med virke i musikbranchen. Prisen er sponsoreret af Philips Hue og går til en aktør, der har gjort noget særligt for at fremme diversitet og ligestilling i musikbranchen. Læs juryens begrundelse nedenfor.

Modtageren af Bright-Legatet er valgt af en jury bestående af Philips Hue, Dansk Industri, Autor og GAFFAs redaktion. Alle de øvrige vindere er kåret af læserne.

GAFFAs læsere har i perioden 20. januar-5. februar haft mulighed for at stemme på årets musiknavne fra ind- og udland. Adskillige tusind læsere har afgivet deres personlige stemmer i 17 kategorier. De nominerede i hver kategori var de fem kunstnere, der havde fået flest læserstemmer blandt kandidaterne, som var indstillet af GAFFAs redaktion på baggrund af deres præstationer i 2022. De endelige vindere var de navne, der havde fået flest læserstemmer i de enkelte kategorier.


Se den samlede liste med vinderne og de øvrige nominerede nedenfor.

De optrædende ved showet var den gendannede trio Swan Lee med Teitur som gæst, indiepoprockbandet Zar Paulo, indiepop-sangeren eee gee, metal/hardcore-gruppen Eyes, den ekspressive sanger Afskum og afropopsangeren JJ Paulo.

Vært var Thomas Skov med assistance fra P6 Beat--vært Carsten Holm. Showet blev vist som livestream på GAFFA.dk og på C More, hvor man efterfølgende kan se showet.


Showet blev præsenteret i samarbejde med:

C More, Philips Hue, Musikhuset Aarhus og Jysk Fynske Medier

Se eller gense showet på C More– og se vinderlisten og de øvrige nominerede nedenfor

Læs en længere reportage og se masser af billeder fredag morgen. 


Årets danske udgivelse:
Hugorm: Tro, hug & kærlighed
Kellermensch: Capitulism
The Minds of 99: Infinity Action
Andreas Odbjerg: Hjem fra fabrikken VINDER
Tobias Rahim: Når sjælen kaster op

Årets danske solist:
Hjalmer
Jada
Andreas Odbjerg VINDER
Tobias Rahim
Peter Sommer

Årets danske band:
Baest
Blæst
Hugorm
Magtens Korridorer
The Minds of 99 VINDER


Årets nye danske navn:
Blæst VINDER

Danser Med Piger
Pauline
Lasse Skriver
Zar Paulo

Årets danske hit:
Blæst: Juice
Lydmor: Shanghai Roar (Acoustic Version)
MØ: Live to Survive
Andreas Odbjerg: Hjem fra fabrikken
Tobias Rahim: Mucki Bar VINDER

Årets danske rockudgivelse:
Fabräk: Rige børn leger bedst
Hugorm: Tro, hug & kærlighed VINDER
Kellermensch: Capitulism
Magtens Korridorer: Nødudgang
The Minds of 99: Infinity Action


Årets danske popudgivelse:
Blæst: Stiv kuling
Hjalmer: Alt blir bedre
Andreas Odbjerg: Hjem fra fabrikken VINDER
Tobias Rahim: Når sjælen kaster op
Peter Sommer: De uforelskede i København

Årets danske hiphop-udgivelse:
Pede B: Bjørnen sover
Kesi: 30 somre
Emil Kruse: Magic
Niarn: Stadig årgang 79
Per Vers og Benny Andersen: Sidste omgang VINDER

Årets danske hardrock/metal-udgivelse:
Baest: Justitia VINDER

Cabal: Magno Interitus
Genocide Doctrine: Genocide Doctrine
Konvent: Call Down the Sun
Orm: Intet, altet


Årets danske elektroniske udgivelse:
First Hate: Cotton Candy
Farveblind: All Clubs Are Bastards
Faustix: Ain’t Fast Enough
Kind Mod Kind: Kindmodkindmodkind…
Trentemøller: Memoria VINDER

Årets danske livenavn:
Benjamin Hav VINDER

Hugorm
The Minds of 99
Andreas Odbjerg
Annika Aakjær

Årets danske sangskriver:
Hugorm
Jada
The Minds of 99
Andreas Odbjerg, Mads Møller, Thor Nørgaard og Daniel Thorup VINDER
Tobias Rahim og Arto Louis Eriksen


Årets internationale udgivelse:
Arctic Monkeys: The Car
Beyoncé: Renaissance
Rammstein: Zeit
Harry Styles: Harry’s House VINDER
Taylor Swift: Midnights

Årets internationale solist:
Nick Cave
Bruce Springsteen
Harry Styles VINDER
Taylor Swift
The Weeknd

Årets internationale band:
Arctic Monkeys VINDER

Imagine Dragons
The 1975
Red Hot Chili Peppers
Rammstein


Årets internationale hit:
Arctic Monkeys: There’d Better Be a Mirrorball
Beyoncé: Break My Soul
Lizzo: About Damn Time
Harry Styles: As it Was VINDER
Taylor Swift: Anti-Hero

Årets nye internationale navn:
Sabrina Carpenter
Horsegirl
Shygirl
The Smile
Wet Leg VINDER

 


Motivation for valg af vinder af BRIGHT-legatet 

BRIGHT-legatet - er et nyt legat indstiftet af GAFFA og Philips Hue - som med et beløb på 50.000 kroner går til en person eller en aktør i musikbranchen, som har gjort en særlig indsats for at italesætte problematikkerne omkring manglende diversitet og inklusion i musikbranchen. Vinderen af BRIGHT-legatet 2023 er fundet gennem en jury bestående af repræsentanter fra GAFFA, Philips Hue, Dansk Industri og Autor. 

Juryen har set på en lang række initiativer, og der er heldigvis en positiv udvikling, men der brug for mere.  


Årets modtager af Bright-Legatet har skabt et safespace for minoriteter i den danske musikbranche, har sat en skarp dagsorden  og lavet arrangementer med fokus på både problemer og løsninger. De har vist handlekraft og løftet debatten ud af skyggerne på sociale medier og helt ind på spillestederne. 

Juryen håber at BRIGHT-legatet vil øge arbejdsglæden for disse ildsjæle, og støtte dem i deres utrættelige arbejde med at give mangfoldigheden lys og plads. Vi håber ligeledes at denne anerkendelse vil øge kendskabet til foreningen og deres initiativer - det fortjener de!

Vinderen af årets BRIGHT-legat er Foreningen Musikbevægelsen af 2019.

ANNONCE