Den japanske multimusiker Ryuichi Sakamoto er død den 28. marts i en alder af 71 år.
Den japanske multimusiker Ryuichi Sakamoto er død den 28. marts i en alder af 71 år. For fans af den alsidige komponist kommer nyheden måske næppe som den største overraskelse, da Sakamoto igennem længere tid har kæmpet mod kræftsygdom og da også i den sidste tid har ladet antyde, at der formentlig ikke var lang vej igen, hvilket desværre viste sig at være korrekt.
Ryuichi Sakamoto spillede klaver fra barnsben, gjorde sine første forsøg ud i komposition som tiårig og begyndte i en alder af et par og tyve at arbejde som studiemusiker hos diverse japanske pladekunstnere. 1978 blev et skelsættende år for den unge musiker, som både udgav sit debutalbum, Thousand Knives, såvel som første album sammen med gruppen Yellow Magic Orchestra, der ud over Sakamoto talte Haruomi Hosono og Yukihiro Takahashi, der døde for blot to måneders tid siden.
Yellow Magic Orchestra bød på et nybrud på den tidlige elektroniske scene i Japan; hvor Isao Tomita nogle år forinden havde skabt sig et navn som elektronisk fortolker af klassiske mestre som bl.a. Debussy og Mussorgsky og Kitaro, nogenlunde samtidig med Yellow Magic Orchestra, skabte fundamentet for en lang og indflydelsesrig new age-karriere, gik Sakamoto, Hosono og Takahashi ned ad en anden sti. På den ene side skelede de temmelig tydeligt til den kontinentaleuropæiske elektroniske scene med navne som Kraftwerk, Tangerine Dream, Klaus Schulze, Vangelis og Jean-Michel Jarre, på den anden side omfavnede de en særegen jazz- og funk-orienteret, ja næsten ligefrem plastisk orientalisme. Gruppen blev en succes, numre som "Firecracker" og "La Femme Chinoise" blev hits, og med næste album, Solid State Survivor fra 1979 fulgte flere hits med den instrumentale "Rydeen" og synthpop-træfferen, "Behind The Mask", der siden blev fortolket af så prominente navne som Michael Jackson, Eric Clapton og Human League.
Yellow Magic Orchestra turnerede flittigt i senhalvfjerdserne og begyndelsen af firserne og gav legendariske koncerter i Tokyos prestigefyldte Budokan såvel som i vesten. De blev bl.a. inspirationskilde for perlerækken af britiske synth-, new romantic- og new wave-navne i firserne såsom Gary Numan, OMD, Duran Duran og Human League, men fremstod velsagtens med deres ekstremt velspillede koncerter ofte som et par skridt foran de vestlige kolleger. I USA tog man også den futuristiske japanske gruppe til sig, lidt i de samme miljøer som også omfavnede Kraftwerks futurisme, nemlig den tidlige hiphop såsom Afrika Bambaataa såvel som electro i form af f. eks. Cybotron.
Sakamoto fortsatte med også i samme periode at udsende soloværker som B-2 Unit og Left-Handed Dream, men især hans soundtrack fra 1983 til filmen Merry Christmas, Mr. Lawrence vakte opsigt. Albummet vandt en Bafta-pris, og den melankolske "Forbidden Colours", med vokal af David Sylvian, blev et hit. Sakamoto selv spillede også en af filmens hovedroller, den regelrette Kaptajn Yonoi, der som leder af en japansk krigsfangelejr under Anden Verdenskrig fascineres af og forelsker sig i Major Jack Celliers, der spilles af ingen ringere end David Bowie. På rollelisten ses også Tom Conti og Beat Takeshi i sin første større filmrolle.
Op gennem firserne nåede Sakamotos musik bl.a. nyt ungt publikum via den digitale revolution, hvor årtiets computer hed Commodore 64. Nogle af tidens pionerer indenfor 8-bit computerspilsmusik lod sig inspirere og således tog Rob Hubbard afsæt i Merry Christmas, Mr. Lawrence, da han skabte musikken til International Karate, der stadig regnes som et af 8-bit-musikkens hovedværker, mens Ben Daglish ligefrem lavede fortolkninger af Yellow Magic Orchestra-hits som "Firecracker" og "La Femme Chinoise".
Sakamoto selv fortsatte sin musikalske solokarriere med album som den mangefacetterede Illustrated Musical Encyclopdia, der bl.a. bød på samarbejde med Thomas Dolby, samt Neo Geo, hvor Iggy Pop lagde vokal til nummeret Risky. Samme år som Neo Geo, 1987, indgik Ryuichi Sakamoto i musikalsk samarbejde med Talking Heads-forsanger David Byrne og den kinesiske komponist Cong Su. Sammen skabte de soundtracket til Bernado Bertoluccis storfilm, The Last Emperor, for hvilket de vandt en Oscar. Musikken forenede elementer af vestlig og orientalsk klassisk musik med elektroniske klange og bød bl.a. på Fairligt-håndtering ved en vis Hans Zimmer.
I 1992 komponerede Ryuichi Sakamoto musik til OL-åbningsceremonien i Barcelona og fortsatte årtiet igennem med at kaste sig ud i nye musikalske eventyr, fra 1993-forsøget på at gendanne Yellow Magic Orchestra med Technodon over 1996, et album med akustiske fortolkninger af egne samt Yellow Magic Orchestra-værker til Discord, der bød på moderne klassisk komposition og avantgarde-attituder og med bl.a. spoken word-brudstykker af Laurie Anderson. Og i England dukkede en ny generation af elektroniske navne op, folk som bl.a. 808 State, The Orb og Orbital, der alle pegede på bl.a. Yellow Magic Orchestra som vigtig inspirationskilde.
I nullerne indledte Sakamoto et samarbejde med den tyske electronicamusiker Alva Noto, et møde mellem impressionistiske klaverklange og ambient glitchmusik, der resulterede i flere album begyndende med Vrioon i 2002. De to præsenterede også koncerter sammen, bl.a. i København, DRs Koncerthus i 2011. Sakamoto arbejdede samtidig på at skabe opmærksomhed omkring landminer, et projekt, der ydermere involverede prominente artister som bl.a. David Sylvian, Brian Eno og Cyndi Lauper.
I 2014 fik Ryuichi Sakamoto konstateret strubekræft, gennemgik behandling, kom sig og fortsatte sit virke som musiker. I 2021 fik han dog konstaret endetarmskræft og svækkedes mod slutningen af 2022, hvor han indspillede koncert for soloklaver og lod antyde, at han ikke nødvendigvis havde mange kræfter tilbage. Med tabet af både Takahashi og Sakamoto indenfor bare et par måneder af 2023 har Japan mistet to af sine helt store musikalske navne, navne, der ikke alene har haft stor betydning for japansk musik, herunder udviklingen af moderne J-pop og J-rock, men også har haft global slagstyrke. Såvel japansk popmusik som britisk synthpop, amerikansk hiphop og alskens electro, techno og electronica skylder Ryuichi Sakamoto meget.
