Nyhed

Har du også altid drømt om at være med på et Coldplay-nummer? Nu har du chancen

Coldplay opfordrer deres fans til at bidrage med deres stemme til den nye single "One World"

Kalder alle Coldplay-fans – så er det altså nu, man skal slå til, hvis man vil bidrage til et kommende Coldplay-nummer. Nemlig nummeret "One World", der efter alt at dømme bliver en del af Coldplays kommende album Moon Music. Et album, bandet beskriver, at de snart har færdiggjort.

Men der mangler altså lige det sidste krydderi, før Coldplay er i mål. Nemlig deres fans bidrag.

I et Instagram-opslag skrev bandet forleden:

"Hej alle sammen. Vi håber, I alle har det godt i disse vilde tider. Vi er næsten færdige med Moon Music. Hvis du også gerne vil være med, kan du måske tilføje din stemme til en sang, der hedder "One World". (Det ville vi elske). Alt du skal gøre er at optage dig selv synge "Ahhhhh" i et par sekunder på oneworld.coldplay.com Du kan enten kopiere noden på siden eller synge et G eller C i en hvilken som helst oktav. Mange tak. Kærlighed, Chris, Guy, Will og Jonny.”

Så tøv ikke - grib chancen - og indspil din egen stemme via linket her. 




ANNONCE