Nyhed

MILLIONER FORDELT: Disse 18 koncertarrangører har netop modtaget støtte fra Tuborgfondet

Tuborgfondet styrker landets musikfællesskaber med knap 1,8 millioner kroner. I alt 18 koncertarrangører over hele landet kan nu sætte strøm til konkrete indsatser for unge frivillige.

Det danske musikmiljø lever kun, fordi der er unge frivillige, som med holdånd, energi og engagement får festivaler og koncerter til at hænge sammen – både på og bag scenen.

Sådan lyder det i en pressemeddelse fra Tuborgfondet.

Derfor har musikfællesskaber, med frivilligheden for øje, kunne søge Tuborgfondets pulje ’Musikkens Frivillige' – en pulje hvor hvert musikfællesskab har kunne søge op til 250.000 kroner til at styrke frivilligheden.

Efterårets pulje på knap 1,8 millioner kroner er nu uddelt til 18 koncertarrangører over hele landet. 

I Middelfart har Klimafolkemødet for eksempel fået 50.000 kroner til at etablere en unge-booking-gruppe, som skal stå for fremtidens musikprogram. Aarhus Lydforening har fået godt 74.000 kroner i støtte til workshops og videndeling om lydteknik. Og i Horsens har spillestedet Platform K fået 170.000 kroner til at rekruttere nye unge for at få mere diversitet i frivillig-gruppen – den viden de får i projektet, vil de dele med andre koncertarrangører:


”Vi vil gerne have flere unge frivillige og meget gerne flere forskellige unge. Dem vi har i dag minder meget om hinanden. Derfor vil vi også gerne blive klogere på, hvad det er der driver unge, og i det nye projekt vil vi udvikle nye metoder til at tiltrække nye unge, som vi ikke ser i dag,” siger Jeppe Vind fra Platform K og fortsætter:

”Frivillige er en uundværlig brik i vores drift af spillestedet. De er en grundpræmis – især når man som os også gerne vil præsentere kunstnere fra vækstlaget”.

'Tuborgfindets Musikhjælp' et et initiativ, der er skabt for, at endnu flere forskellige unge kan engagere sig i musikken og for at bidrage til at skabe en mere mangfoldig musikverden, lyder det. 

Puljen Musikkens Frivillige henvendte sig til festivaler, spillesteder og andre koncertarrangører, som i to omgange har kunnet søge op til 250.000 kroner til at styrke frivilligheden. Puljen bidrager til at skabe bedre rammer og vilkår for at være ung frivillig i det danske musikmiljø – og dermed bedre vilkår for at være ung vækstlagsartist. I alt er der blevet uddelt 4 millioner kroner til 48 koncertarrangører.

De 18 heldige koncertarrangører i denne omgang er følgende: 


Aktørerne – Grenå

Ishuset Live – Hobro

Tunes Of Tomorrow – Allinge


Fonden Platform K – Horsens

Aarhus Lydforening – Aarhus

Spillestedet Stengade – København


Ødsted Festival – Vejle

URT - UNGDOMSRÅDET I THY – Thisted

Aarhus Festuge – Aarhus


Foreningen Thy Alive – Thisted

Institut for (X) – Aarhus

Resonator Live – Odense


Jazz i Trekanten – Kolding

Aarhus Volume – Aarhus

Foreningen Øhavet Festival – Marstal


LiteraturHaus – København

Generator – Ringkøbing

Klimafolkemødet - Middelfart 


ANNONCE