Nyhed

Smartphone hjælper med at trække stikket

Ny software skal sikre bedre balance mellem teknologi og den virkelige verden

Motorolas mobiler får i denne måned en softwareopdatering, der skal hjælpe brugerne med at få en bedre balance mellem teknologi og den verden de befinder sig i. Producenten kalder det for Motorola Moto Unplugged og skulle fjerne forstyrrelser fra mobilen når det er nødvendigt.

Den nye software-funktion giver mulighed for at aktivere en speciel tilstand, hvor brugerne kan skræddersy en pausetid, defineret i forhold til deres egne præferencer og ønsker.

Brugerne kan så vælge hvilke apps der må give lyd fra sig i form af beskeder og meddelelser. Det er også muligt at sætte en kode op, så det kun er den der kan afsluttet Moto Unplugged-tilstanden.


I en pressemeddelelse fortæller Motorola, at den nye funktion giver brugerne mulighed for kun at få adgang til mails eller Microsoft Teams i arbejdstiden.

Det skulle også være muligt at begrænse, hvilke sociale medier og beskedapps der er tilgængelige, eller blokerede, i bestemte tidsintervaller.

Motorola ønsker med den nye softwareopdatering, at sikre at folk kan få mere balance i hverdagen, og ikke sidde og kigge på mobilen hele tiden.


Lige nu er funktionen at finde på Motorola Razr 40 Ultra, og den skulle også snart komme til Motorola Razr 40. Samtidig lover producenten at den kommer til flere produkter i nærmeste fremtid.

LÆS OGSÅ: Få en privat Rolling Stones koncert i stuen

ANNONCE