GAFFAs fotograf Flemming Bo Jensen tog en flot fotoserie, som du kan se ovenfor.
Onsdag aften gav den norske elektronikaduo Röyksopp en udsolgt koncert i Store Vega og leverede et spektakulært show med imponerende visuelle effekter. GAFFAs fotograf Flemming Bo Jensen tog en flot fotoserie, som du kan se ovenfor.
Röyksopp er aktuelle med deres sjette, syvende og ottende album Profound Mysteries I-III, som udkom i perioden april-november 2022.
Röyksopps Profound Mysteries udgør et udvidet miljø, hvor musikken følges af forskellige narrativer, billeder og fysiske objekter. Serien er derfor udgivet med en samling animerede visualiseringer af kunstneren Jonathan Zawada, der er skabt til at ledsage hver sang, samt 30 kortfilm produceret af produktionsselskabet Bacon. Alt dette kan opleves i Vega i rummet Vega Lab disse dage:
Torsdag d. 19.10, kl. 17-20
Fredag d. 20.10, kl. 17-20
Lørdag d. 21.10, kl. 17-20
Onsdag d. 25.19, kl. 17-20
Torsdag d. 26.10, kl. 17-20
Lørdag d. 28.10, kl. 17-20
Søndag d. 29.10, kl. 17-20
Billetholdere til koncerter i Lille Vega har mulighed for at se værket i Vega Lab frem til kl. 21.