Nyhed

VENTETIDEN ER FORBI: Beth Hart annoncerer dansk koncert

Den populære amerikaner bliver genforenet med sit danske publikum til næste sommer

Det er efterhånden 27 år siden, Beth Hart albumdebuterede med Immortal i 1996. Hart er født i Los Angeles, Californien, og har gennem årene etableret en anselig fanbase herhjemme - ikke mindst efter udgivelsen af albummet Leave the Light On fra 2003.

Hart spillede således en lang række koncerter herhjemme op gennem 00'erne og 10'erne - fra 2005-udgaven af Spot Festival og Train i Aarhus (2004, '07 og '10) og Smukfest (2004-2007, '09, '11, '13, '15 og '17) over DR Koncerthuset (2009 og '13), Amager Bio (2014 med flere) og Tivoli i København.

Nu annoncerer Hart så sin tilbagevenden til Danmark. Det bliver atter Amager Bio, som kommer til at danne ramme om seancen. Her vil man formentlig kunne forvente udpluk fra Harts seneste album, A Tribute to Led Zeppelin, som udkom sidste år.


Billetter koster 420 kroner (435 i døren) og sættes i salg via spillestedets hjemmeside og Ticketmaster i morgen (19/10, red.) klokken 10.00.

"Det giver god mening, at Hart så tit synger om ild – hendes seneste album hedder ligefrem Fire on the Floor, for at lytte til hendes vokal er som at stå tæt på en varmeblæser, og det er ikke for koldt at stå i T-shirt og jakke her tæt på midnat," noterede GAFFAs Ole Rosenstand Svidt ved Harts besøg på Smukfest for seks år siden.

Tivoli-aktuelle Beth Hart: Hvis folk ser i min taske, tror de, jeg er narkosmugler


ANNONCE