Nyhed

LIGE NU: Ukrainsk musikfænomen kommer til Danmark

Hvordan lyder white voice og en sopilka live? Det kan man snart finde ud af, når Eurovision-stjerner indtager Pumpehuset

Den ukrainske gruppe Go_A blev for alvor kendt uden for Ukraines grænser i 2021, da gruppen endte på en femteplads til årets Eurovision Song Contest med sangen ”SHUM”. Sangen blev efterfølgende verdenskendt, og endte med en førsteplads på Spotifys Viral USA-playliste, og som den første ukrainske sang kravlede den op på Billboards Top 200-liste.

Go_A spillede sidste år på Lille Vega i København, men de danske musikelskere kan snart opleve det ukrainske fænomen på dansk jord igen, når gruppen indtager Pumpehuset d. 30. oktober.

Go_A er kendt for deres fusion mellem moderne electronica-elementer og ukrainske musiktraditioner, hvor alle sangtekster også er på ukrainsk. Særligt forsanger Kateryna Pavlenkos brug af den østeuropæiske sangteknik white voice og traditionelle instrumenter som sopilka, frilka, floyara og telynka giver gruppen en karakteristisk lyd, som man ikke normalt hører på de vestlige hitlister.


Billetter til koncerten kan købes her.


LÆS OGSÅ: NY LOUISINA-UDSTILLING: Aktivistgruppen Pussy Riot vil give et indblik i udviklingen af Putins Rusland de sidste ti år

ANNONCE