Nyhed

Nye headsets vil give nye musikoplevelser

JBL har lige lanceret to nye ’LIVE’-headset med ny teknologi der lover at give nye musikoplevelser

I forbindelse med den store gadgetmesse i Berlin, IFA, har JBL lige lanceret to nye headsets i deres LIVE-serie. LIVE 470NC og LIVE 670NC har begge fået en avanceret støjreduktion, True Adaptive Noise Cancelling, og Smart Ambient-teknologi, der skal sikre at brugerne kan høre, hvad der sker rundt omkring dem.

Begge de to nye headsets har fået 40mm dynamiske drivere og kommer ligeledes begge med rumlig lyd, Spatial Sound.

JBL fortæller i pressemeddelelsen samtidig, at deres Spatial Sound understøtter alt trådløst stereoindhold, og at lyden kan streames i høj kvalitet fordi de nye headsets understøtter Bluetooth 5.3-teknologi og LE Audio.


Når det kommer til samtaler, så er de to headsets udstyret med to stråleformede mikrofoner, der skulle sikre en god lydkvalitet, når brugerne bruger headsettet til telefonopkald. Forskellen på de to headsets er primært, at 670NC er en on-ear-headset, mens 770NC er et over-ear-headset.

Det giver naturligvis også en lille forskel i prisen. JBL LIVE 770NC får en pris på omkring 1.300 kroner, mens JBL LIVE 670NC kommer til at koste omkring 1.000 kroner, når de rammer markedet i slutningen af september.


LÆS OGSÅ: Danske højttalere i Ferrari-design

ANNONCE