Nyhed

Apple Pencil får angiveligt nye funktioner i næste version

Kreative folk kan glæde sig til Apple Pencil 3, for nye funktioner er som skabt til dem

Det varer ikke længe, inden Apple lancerer næste versioner af deres iPad Air og iPad Pro. Samtidig forventes det, at de også lancerer den nye version af Apple Pencil, og den skulle blandt andet få en "klemme"-funktion.

Det er onlinemediet 9to5Mac, der kan fortælle om den nye funktion, som der angiveligt skulle være fundet spor efter i koden til næste version af operativsystemet til iPad – iPadOS.

Den nye klemme-funktion skulle fungere ved, at brugeren presser kort på Apple Pencil, hvorefter en række forskellige interaktioner er mulige. Det kunne være at starte en makro, når der redigeres billeder, tilføje underskrifter til dokumenter eller andre ting.


Samtidig forventer rygterne også, at Apple Pencip 3 får en magnetisk spids - og så kommer den til at understøtte app’en Find. På den måde bliver det, i teorien, muligt at have spidser i forskellige tykkelser, hvilket er gode nyheder for alle grafisk kreative personer.

Endelig forlyder det også, at den bliver udstyret med en usb-c-port, så den kan lades op, når den ikke er sat fat på en iPad.

LÆS OGSÅ: Bowers & Wilkins nye Signature-højttalerserie lover luksus, elegance og fed lyd


ANNONCE