Dag fire på Arctic Sounds bød på toner fra mørkets væsen med et pust fra historiens vingesus
Reportageturen er skabt i et samarbejde med Visit Greenland, men med 100% redaktionel frihed.
Dette års Arctic Sounds nærmer sig sin afslutning, men der er stadig mere musik på programmet. På festivalens andensidste dag er byen med de farverige træhuse omsvøbt i mørke, da programmet varslede rock og metal i den hårde ende af skalaen.
Selvom festivalen først har sin endelige afslutning i dag, var gårsdagens koncerter dog de sidste, som blev afholdt i det midlertidige venue School of Rocks, der til daglig tilhører Råstofskolens (Greenland School of Minerals and Petroleum) erhvervsuddannelser. Inden mørket havde trængt sig gennem døråbningen, spillede den færøske singer-songwriter Guðrið Hansdóttir en intim akustisk koncert i bygningens café og lod derfor lyset vare lidt endnu. Da festivalens hovedscene skal åbnes, er det med historiens vingesus i fokus, hvor en helt særlig urkraft forbereder festivalgæsternes øregange til rock og metal senere på aftenen.
Østgrønlandske Varna tager publikum med på en rejse gennem en musikalsk kulturarv, som hun moderniserer med elektroniske elementer. Varna er særligt kendt for at bruge traditionel trommedans og -sang i sin musik, og synger også sine sange på østgrønlandsk dialekt. På nærmest hypnotisk vis fører hun publikum gennem musikken og historiefortællingen, som også kan mærkes, selvom man ikke selv forstår sproget.
Koncerten afrundes med strubesang, hvor Varna får selskab fra den canadiske strubesangduo Silla, som dagen forinden havde sunget mini-koncert på en gletsjer. Det er umuligt ikke at blive imponeret over, hvilken enorm stemmekontrol de to sangere må have, og som publikum bliver man nærmest selv forpustet, når Silla øger tempoet mellem deres stemmer. Strubesang er en traditionel sangteknik, som stammer forskellige geografiske områder såsom det nordlige Canada og Grønland. Efter koloniseringen af de to lande har strubesang haft svære vilkår for at blive ført videre gennem generationer, ligesom meget andet kulturarv også er gået tabt som en direkte konsekvens af koloniseringen.
Silla fortæller, at det primært var kvinder, som sang strubesang, og at der findes traditionelle sange til forskellige begivenheder i livet. Rytmen skulle hjælpe børnene med at falde til ro om aftenen, og kvinderne brugte strubesangen til at sende gode tanker til deres mænd, som var på jagt. Undervejs laver de to strubesangere en traditionel sangkonkurrence mellem hinanden, hvor vinderen er den, som kan synge i længst tid uden at løbe tør for luft, kludre i rytmen eller komme til at grine.
Efter koncerten er mørket langsomt trængt ind i hallen, og norske Pil & Bue sætter gang i publikums nikkende hoveder. Med tydelige referencer til 00'er-rockens kronede dage bliver hallen varmet op til en aften i mørkets tegn, som står i stor kontrast til lørdagens farvestrålende syng-med-program. Aftenens lukkenavn er det grønlandske metalband Sound of the Damned, som blev nomineret til Årets Pris 2023 ved Koda Award for deres udgivelse Atornerlunnanga. Sound of the Damned lader for alvor mørket sænke sig over det midlertidige spillested, og publikum kvitterer med håndtegn i en sådan grad, at nogle må kunne mærke det i skulderen næste morgen. Rettelse: Det er tidligere fremgåe i artiklen, at Sound of the Damned spillede på Copenhell sidste år. Det var dog en fejl, men GAFFAs anmelder har en klar opfordring til den danske metalfestival. Læs mere her.
LÆS OGSÅ: GAFFA I GRØNLAND: Gletsjertoner, kulturarv og prisvindende talenter
