Nyhed

Statens Kunstfond åbner ny støttepulje til festivaler

Puljen støtter musikprojekter, som blandt andet "forholder sig til deres kunstneriske og samfundsmæssige relevans"

Inden længe strømmer musikelskere i alle aldre ud på de danske græsarealer, når festivalsæsonen 2024 bliver skudt i gang. Over hele landet kan man finde festivaler i forskellige størrelser og med forskellige musikprogrammer, og snart kan aktører inden for området få støtte fra staten. Statens Kunstfond meddeler, at projektstøtteudvalget for musik åbner en ny støttepulje, som kan ansøges af danske festivaler, som "udviser mod i deres kunstneriske eller formidlingsmæssige valg", og musikprojekter der "forholder sig til deres kunstneriske og samfundsmæssige relevans".

Den nye pulje er skabt med det formål at "understøtte fornyelse og udvikling af området". Det skriver Statens Kunstfond i en pressemeddelelse. 

"Formålet med puljen er at sikre udbuddet af festivaler af høj kunstnerisk kvalitet, præsentation af mangfoldighed og fornyelse af musikalske genrer. Udvalget vil gerne bakke op om og give plads til ambitiøse festivalaktører, der afprøver nye idéer og formater".


Alle aktører inden for festivalområdet kan søge puljen til et- og toårige tilskud. Frist for ansøgninger er den 15. august 2024. Læs mere her.

LÆS OGSÅ: Genreorganisation: Nordisk samarbejde baner vejen for oversøisk kulturudveksling

ANNONCE